Jeg #1

Karoline og LouiseJeg hader at synge foran andre. Jeg er meget genert, når man møder mig første gang. Jeg elsker biblioteket. Jeg hader hvide strømpebukser (billede). Jeg elsker broccoli, og jeg kunne virkelig ikke forestille mig en verden uden det. Jeg er bedre til tysk grammatik end engelsk. Jeg  er bange for at kaste op.  Jeg er vildt dårlig til at lave sjov med folk (får altid dårlig samvittighed). Jeg bruger en gammeldags kalender, og jeg kan ikke leve uden den. Jeg gik engang til spejder.

– Karoline

Vinter nederdele

Winter skirts1 – ONLY 2 – VERO MODA 3 – VERO MODA 4 – H&M 5 – H&M
Hej piger! Puuuha, det er da begyndt at blive sådan en smule småkoldt? Jeg kan ihvertfald mærke at mine fødder trænger til nogle tykkere sokker. Jeg håber virkelig der kommer sne i år, ellers bliver det aldrig sådan rigtig jul, vel?
Selvom der er koldt udenfor, så synes jeg ikke kan skal droppe nederdelen. Hvis bare man tager et par strømpebukser (hader det ord) på indenunder, så skal det nok gå. Jeg har fundet fem – billige – nederdele til jer i dag. Ved godt der er meget sort og grå, men jeg kan overhovedet ikke tænke i farver om vinteren.
Håber I overlever derude i kulden! Hvilken nederdel kan du bedst lide?

Inspiration på en gråvejrsdag

inspiration

Hej piger! Jeg går simpelthen og er syg, stadig. Det er så træls med den influenza. Nu skal jeg heldigvis snart til lægen, så må vi jo se, om der er noget mere alvorligt galt. Jeg er nu ret sikker på at det bare er en influenza. Det er bare træls at man hverken kan komme i skole eller komme til gymnastik i aften. Ihvertfald så når man nu ligger på sofaen hele dagen, så kan det altså godt blive lidt træls. Specielt når vejret er gråt og vildt deprimerende. Derfor bruger jeg altid en masse billeder til at skabe en inspirerende stemning. Jeg er garanteret ikke den eneste, men jeg ELSKER weheartit jeg kan simpelthen sidde og scrolle op og ned ad siden hele dagen.

Håber I får en god tirsdag derude, nu vil jeg kravle tilbage under dynen!

Fødselsdagsboller

fødselsdagsboller

bollerHej derude! Håber I har haft en god start på ugen. I dag har jeg en lille opskrift til jer. Normalt spiser jeg meget, meget, sjældent lyst brød. Men come on, fødselsdags boller kan da ikke være grove! – Ihvertfald ikke i mit hoved. Denne opskrift er helt ny, det var første gang jeg prøvede at lave den, og jeg var super glad for resultatet. De er super nemme og lave, også er der jo intet der kan slå en varm bolle med smør.

Ingredienser (ca. 20 stk.):

  • 500 g mel
  • 2 dl lun mælk
  • 50 g gær
  • 100 g margarine
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du:

  1. Lun mælken, den må endelig ikke blive for varm! Opløs gæren i mælken. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt.
  2. Stil dejen et lunt sted og lad den hæve, tildækket, i ca. 25 minutter
  3. Del dejen i 20 ‘klumper’ og rul dem til boller
  4. Sæt bollerne på en bageplade og lad dem efterhæve i 30-40 minutter
  5. Pensl bollerne med æg og bag dem i 10-12 minutter med 220 grader

God fornøjelse!

 

Fødselsdagsfest

gave

vibholm

gave

God eftermiddag piger! Nøøjh hvor er jeg smadret. Min søster havde fødselsdag i går. Så jeg stod i køkkenet fra 10-14 for at bage hindbærsnitter og boller til hende. Hvad man ikke gør for sin søster, når hun nu kun fylder 17 én gang. Vi havde besøg af vores mormor og morfar samt onkel, bonustante og vores to kusiner, så der var alligevel en del mennesker at forholde sig til.

Jeg er stadig en smule småsyg, så resten af dagen i dag, den kommer til at foregå på sofaen. Jeg håber at jeg kan komme i skole i morgen. Alt tæller bare lige for tiden, så det er med at være fagligt aktiv.

Vi ses i morgen, hvor jeg har en opskrift på fødselsdagsboller klar til jer!

P.s. gaven til min søster er 1.000kr til Vibholm