Pausetid

in bedPicMonkey Collage studying

johan bülow

Den første skoleuge efter min ferie på Mallorca er nu ved at være over halvvejs… og jeg er allerede igen faldet ind i mine normale små stressede uger. Igen står den på arbejde, lektier og afleveringer. Heldigvis, så var vores sidste time i dag aflyst, så jeg kunne komme 1 time tidligere hjem – det er jo altid lækkert!

Normalt, når jeg trænger til en lille pause, så træner jeg eller læser. Jeg slapper bedst af, når jeg er i kontakt med min krop – jeg lyder måske en anelse spirituel, men det er jeg altså ikke! Hvis jeg ikke lige føler for at træne, så snupper jeg ofte en tur i sengen med et godt magasin eller en god bog – jeg har f.eks. et abonnoment på Costume, så det læser jeg månedligt. Jeg har i dag også lige snuppet et par stykker lakrids/chokolade fra Johan Bülow, for hold nu kaje, hvor smager det godt!

Ellers var det i dag kun lige en kort update herfra. Jeg håber, at du har en god uge, om du så er på arbejde eller i skole.

Couscous med sukkerærter og pinjekerner

perle4

perle collage

perle3

perle5

Så er en ny uge begyndt, og jeg starter ugen på bloggen ud med en lækker, sund og vegansk (!) opskrift med bl.a. pinjekerne, couscous og sukkerærter. Denne uge er igen fyldt op  med gymnastik, skole, arbejde og skift til min far, men jeg har i sinde at holde bloggen kørende så vidt muligt.

Opskriften i dag er perfekt i madpakken, til frokost eller som tilbehør til aftensmaden. Den er vegansk, sund og super nem at gå til. Du kan varierer opskriften præcis, som du vil, så den passer til dine smagsløg. Velbekomme!

Du skal bruge (frokost til 4 pers. el. aftensmad til 2-3):

200 g perle couscous

2 spsk olivenolie

1/4 citron – saften deraf

Cherry tomater

En stor håndfuld sukkerærter el. sugar snaps

2 forårsløg

1 pose pinjekerner

1 stor gulerod

Evt. andre grøntsager eller måske lidt kylling?

Sådan gør du:

  1. Kog couscous’en som anvist på pakken/posen
  2. Bland olivenolie og citronsaft, smag til med lidt salt
  3. Tørrist pinjekerner på en pande i kort tid, de skal bare være gyldne
  4. Skær grøntsagerne i små stykker
  5. Bland ‘marinaden’ med couscous’en og tilsæt grøntsagerne
  6. Stil på køl og server kold

Salaten er et godt alternativ, i madpakken, til en almindelig rugbrødsmad med kødpålæg!

Ugens tanker: kød eller veganer?

bøf

frugt

Nu har jeg ikke spist kød (undtagen fisk og kylling) i over et år. Valget, som jeg tog for et stykke tid siden, har bragt mig igennem en masse forskellige tanker og etiske spørgsmål. I dette indlæg af ugens tanker, vil jeg beskrive nogle af de fordomme, som jeg møder, de tanker jeg har gjort mig, hvorfor jeg vælger kød fra og mit ønske om at blive veganer.

Hvordan reagerer folk?

Oftest når jeg fortæller folk, at jeg er vegetar (pollo-pescet) reagerer de meget positivt. De fleste folk synes det er utrolig spændende, modigt og sejt. Det har givet mig en masse spændende samtaler og diskussioner om både miljømæssige og etiske problemstillinger. Dog er der også folk, som reagerer helt modsat, og det kan man selvfølgelig ikke undgå – der er altid nogen, som vil være uenig i dine beslutninger ligemeget hvad.

Det jeg oftest hører kan f.eks. være: “Men dyrene dør jo alligevel?”, “Det hjælpe jo ikke noget, når det kun er dig, som ikke spiser kød.” og lidt mere latterlige som: “Synes du ikke det er synd for grøntsagerne? De dør jo også?”“Hvorfor har du ikke et ‘flippet’ look med ring i næsen, ingen makeup og uglet hår?”

Jeg kan godt forstå, at folk reagerer, som de gør. Det er trods alt ikke så tit, man møder en vegetar. Det er bare vigtigt at huske, at nogle skal starte det – én kan måske ikke gøre en forskel, men alle ting skal jo starte et sted. Og hvad angår udseendet, så et det heldigvis kun en sætning, som jeg har hørt én gang – men det passer, for der er mange fordomme omkring, specielt, veganer’s udseende.

Hvorfor spiser jeg ikke bare kød?

Jeg har tit siddet og i tankerne haft lyst til f.eks. hamburgerryg, leverpostej eller pizza med skinke. Hver eneste gang har mine forældre eller venner spurgt mig; hvorfor overgiver du dig ikke bare? Problemet er bare, at jeg ser mit valg som noget, der skal holdes resten af livet, og jeg har på nuværende ingen tanker om at bryde mine spisevaner. Selvom jeg har valgt kødet fra, så kan lysten til det stadig være der.

Grunden til at jeg i første omgang valgte at sige nej til kød, var helt klart mest de etiske aspekt. Jeg synes, at det er forfærdeligt forkert, at spise dyr. For mig burde al form for dyremishandling udryddes. Jeg har læst flere forskellige artikler og bøger omkring dyrvelfærd, hvilket helt klart har påvirket og forstærket min beslutning! Se bl.a. links i bunden.

Udover de etiske grunde er der også de miljømæssige. Kvæg- og svineproduktion udleder f.eks. enorme mængder Co2. Produktionen forbruger også en enorm unødvendig mængde vand.

At blive veganer

I øjeblikket er jeg det, som man kalder pollo-pescet vegetar, dvs. at jeg spiser kylling og fisk. Jeg har kørt efter denne ‘model’ i lidt over et år. I løbet af de sidste par uger er jeg dog langsomt begyndt at ændre mine vaner: jeg drikker f.eks. ikke rent mælk fra køer, jeg spiser ikke kød eller mejeriprodukter til morgenmad, og jeg undgår så vidt muligt kylling og fisk.

Jeg foretager mig langsomt små ændreringer i mine spisevaner, fordi jeg engang håber på at gå helt veganer. I øjeblikket er mine forældre dog store modstander, så jeg er nødt til at gå på kompromis.

Læs mere:

Bøger: Skinny Bitch (slagteri, fordele ved at være veganer osv.), The China Study (ernæring)

Hjemmesider: Dansk Vegetar Forening, Go Vegan

Husk, at jeg på ingen måder prøver at lyde hellig eller bedre end andre, som spiser kød!

Little black dress in Mallorca

pic collage

mallorca4

DSC_0305

H&M kjole – Guldarmbånd fra min konfirmation – Sølvarmbånd fra Pieces – Pung fra Naj Oleari (købt i Italien)

 

Hej derhjemme i Danmark! Lige nu sidder jeg og venter på vores bus, som skal køre os til lufthavnen. Vi skal køre fra hotellet kl. 18:15 og regner med at lande i Danmark omkring kl. 23. Da vi skulle afsted fra Danmark tog flyveturen en time ekstra pga. uvejr, så vi håber på medvind denne gang.

På den sidste aften hernede fik jeg lige trukket min skønne og dejlige mor med ud for at tage et par billeder. Lyset var ret dårligt, og jeg er ret kræsen, så der er ikke så mange gode. Og så er jeg nok egentlig meget selvkritisk, så… ja. Jeg undskylder mine utrolig grimme ben – gymnastik og yoga giver åbenbart blå mærker?

Indlægget i dag er lige en smule kort, men det er udelukkende grundet en meget travl rejsedag. I morgen og på søndag skal jeg på arbejde, så der er allerede tryk på lige fra starten. Ellers begynder en ny uge med hverdag snart, så jeg får travlt igen.

Jeg glæder mig til at vende hjem. Vi ses i morgen!

Summer nights

palm trees

dessert på Mallorca feat. mor

Dessert på Mallorca

Der er solskin og glade dage på Mallorca. Vi har haft lidt blandet vejr de sidste par dage, men heldigvis har temperaturen ikke fejlet noget. Desværre skal vi hjem allerede i morgen, så de sidste dage hernede nydes i fulde drag.

I går aftes spiste vi på hotellet – vi har noget, som hedder Alcudia Inclusive, så vi må spise alle ugens dage undtagen to. Buffeten er fyldt med alt, hvad man kan ønske sig. Dvs. at der er salat, fisk, kød, pomfritter, pizza, frugt, dessert, brød, paella, bønner osv. Jeg har bl.a. levet vegansk hver morgen og undgået kød til alle måltiderne. Om aftenen er der de lækreste og smukkeste kager, som jeg selvfølgelig ødelægger totalt, fordi jeg er enormt dårlig til at fragte dem fra fad til tallerken!

Ellers har jeg i dag været til yoga helt fra morgenstunden. Der er desværre lidt overskyet, så vi trasker en tur op i byen senere i dag. Jeg har taget nogle flere billeder i dag, så forhåbentlig lander der endnu et indlæg på bloggen i morgen.

Jeg håber, at du nyder det derhjemme i Danmark!