En lille gave

gave3

gave2

gave5

Så havde jeg endelig noget tid til bloggen. Tænk, at det er ti dage siden, at jeg sidst har skrevet. Denne gang har jeg faktisk ikke kun én, men hele to grunde. Den første kender I, den hedder travlhed og den næste, den er så dum, at det faktisk er en smule pinligt. Jeg har nemlig været så dum, at jeg havde mistet mit SD-kort til kameraet. Det betyder, at man ikke kan tage billeder, hvilket er super nederen, når jeg 95% af tiden bruger billeder taget af mig selv på bloggen.

I dag handler det egentlig bare kort om en lille gave, som jeg snart sender ud. Travlheden har også gjort, at jeg har været langsom til at få sendt gaven til vinderen af min giveaway. Men nu er den altså på vej, og jeg synes selv, at den er ret sødt pakket ind?

Det var altså bare lige en kort update. Jeg vil vende tilbage til lektierne og alle de andre ting.

Jeg håber, at det går godt derude!

Drømmende gode chokolademuffins

Drømmende choko

drømmende chokolademuffins

De store chokoladestykker giver en ekstra god smag af chokolade, mens den syrlige A38 skaber en lækker svampet struktur.

drømmende gode chokolademuffins

Så blev det tirsdag. Og jeg har endnu engang en lækker opskrift med. Det er faktisk sjældent, at jeg får bagt. For siden jeg fik mit arbejde hos en bager, så har jeg af en eller anden grund næsten altid kage med hjem. Hvilket jo selvfølgelig resulterer i, at jeg aldrig rigtig selv for gang i ovnen.

Disse muffins blev egentlig bagt for første gang omkring min søsters fødseldag i 7. klasse. Det vil sige omkring 4 år siden. Vi kan vist derfor godt sige, at opskriften er testet og afprøvet et par gange. Det er en super lækker opskrift, som kan bruges til fødselsdage, tag-kage-med-dag-i-klassen og til en hyggelig weekend, hvor der gerne må være lidt kage.

OBS! Opskriften kan med fordel fordobles, så der er til flere. Kagerne kan også sagtens fryses ned.

Det skal du bruge (12 stk.):

90 g mørk chokolade 44-55%

250 g hvedemel

225 g sukker

1 tsk. natron

50 g kakao – den ordentlige slags

1 tsk. vaniljesukker

1 1/4 dl. sødmælk

1 dl flydende margarine

2,5 dl A38

1 æg

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn
  2. Hak chokoladen i temmelig store stykker, så smager det bedst. Bland 2/3 sammen med de tørre ingredienser (de 5 første + chokoladen)
  3. Bland de ‘våde’ ingredienser sammen i en anden skål og pisk kort, så det bliver ensartet
  4. Bland den flydende ‘dej’ med den tørre, og fold det sammen. Melet skal kun lige være vådt, så vær lidt forsigtig
  5. Kom dejen i forme så de er 2/3 fyldt. Hæld de ekstra chokoladestykker i midten. Sæt kagerne i ovnen i ca. 20-25 minutter – hold godt øje!

Og vinderen er…

vinder

vinder2

Endelig kom den store dag, hvor jeg skulle finde en vinder af bloggens allerførste giveaway. Jeg tænke lidt over, hvilken måde jeg skulle trække lod på og endte simpelthen med at skrive alle navne ned og lægge dem i en krukke. Navnet jeg trak blev Isa, så det er derfor også hende, som har vundet. Tusinde mange gange tillykke! Jeg vil kontakte vinderen senere i dag. Jeg får det altid så dårligt med konkurrence, fordi jeg ved, at der er nogen, som taber. Men der kunne jo kun være én vinder.

Tusind tak for alle jer, som deltog. Det var super spændende at få lov til at give jer muligheden for at vinde en ting. Det bliver bestemt ikke sidste gang!

Forsæt god mandag.

Sidste chance – giveaway

Spinning jewelry spinning ringe collage spinning jewelry2

Så er ugen ved være ved vejs ende. Det har for mit vedkommende været en utrolig sjov, spændende og travl uge. Jeg har jo været i praktik hele ugen, så det var også en smule hårdt. Derudover, så har jeg været så heldig, at jeg er blevet ramt af noget øjenbetændelse samt totalt udbrud af eksem/udslæt. Hvilket er stort set ligeså slemt, som det lyder. Heldigvis håber jeg, at jeg snart er ved at være ovenpå igen. Det er lidt træls at starte en ny uge ud på at være sådan halv-sløj.

I dag vil jeg bare lige hurtigt sende en lille reminder til jer alle sammen. Det er nemlig ved at være sidste udkald, hvis du vil deltage i konkurrencen om at vinde en valgfri ring fra Spinning Jewelry. Du kan se, hvordan du deltager lige HER!

Forresten så var jeg selv så heldig, at jeg også fik lov til at få en valgfri ring. Jeg synes dog, at det var meget svært at bestemme sig, men endte til sidst med ringen ovenover, og jeg er meget, meget tilfreds. Ringen er super smuk!

Jeg håber, at du har haft en god weekend, og at du er klar til en ny uge!