Room inspiration #1

room inspiration

Tumblr billeder

Det er mandag, så vi kan vist alle sammen godt blive enige om, at dagen på en måde bare skal overståes? Jeg er dog lige landet i en uge, hvor jeg skal have lavet projekt som en del af 9. klasses afgangseksamen – heldigvis har jeg en fantastisk dejlig veninde, som jeg skal arbejde sammen med. Vi har forresten om kvinder og deres rettigheder, hvis du var interesseret.

I dag manglede der bare lige lidt inspiration til en trist, mørk og lidt overskyet mandag. Vejret og årstiden giver anledning til en ekstrem trang til bare at slappe af hele dagen i sengen, så hvorfor ikke få lidt inspiration til, hvordan du kan gøre dit værelse endnu hyggeligere?

Jeg er lige nu på et stadie, hvor jeg elsker den skandinaviske stil. Det er et råt look med simpel og minimalistisk indretning – jeg glæder mig lidt til at flytte hjemmefra, så jeg kan lege en smule med indretningen.

Sker der noget spændende hos dig i dag?

Konfirmations ønsker 2016

konfirmations ønsker 2016

Konfirmations tiden rammer os snart, hvilket betyder, at rigtig mange unge (piger) skal finde på ønsker. Det kan altid være en kæmpe udfordring, når der skal skrives ønskeliste – specielt til konfirmation -, for hvor meget må man ønske for? Skal man lave den samme ønskeliste til alle, eller? Kan jeg godt ønske mig tøj? Er det ubehøvlet at sætte ting på til flere tusinde kroner?

Bare rolig, jeg er her for at hjælpe dig! I dag vil jeg give dig 10 kategorier, hvor du kan finde gaveønsker fra – og jeg har tilmeld givet dig et bud ovenover, hvor jeg har samlet nogle af de ting, som jeg ville ønske mig, hvis jeg skulle konfirmeres igen.

Dette indlæg er super langt, så du skal lige klikke videre, hvis du vil læse mere.

Continue Reading

Anbefaling: LED-stearinlys

20

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har fået nævnt det på bloggen, men jeg er kæmpe fan af levende lys – specielt når det er rigtig koldt og gråt udenfor. Men selvom det er rigtig hyggeligt, så kan det bare blive utrolig dyrt i længden – hvilket har gjort, at jeg over en længere periode droppede levenede lys på værelset. Nu er lysene dog vendt tilbage, bare i en lidt anden form.

Min mormor har nemlig inspireret mig en smule, hun er for nyligt begyndt at købe LED-stearinlys, som hun har haft på bordet til diverse højtider – LED-lys bruger batterier/strøm i stedet for ægte ild, så man kan godt sige, at de er en form for ‘fake’ stearinlys.

Der er faktisk utrolig mange fordele omkring de ‘uægte’ stearinlys. F.eks: 1. de forurener de slet ikke på samme måde som almindelige lys. 2. Du skal ikke tænke på, om du nu mon også har fået slukket lysene inden du gik hjemmefra. 3. De holder længere og brænder ikke ned, så du skal ikke ud og købe nye hele tiden. 4. De er faktisk overraskende billige.

Hvis du kunne være interesseret i LED-lysene, så har jeg et link lige her: http://www.siriushome.dk/products/Shop-LED-stearinlys/. Du kan finde lysene i alle mulige forskellige størrelser og farver, dog er jeg allermest bare fan af den helt normale, som du kan se på billedet ovenover.

Jeg håber, at du holder varmen, selvom der er koldt!

Billede - DK (1)

10 film til den bedste pigeaften

10 tøsefilm

Måske har du snart fødseldag? Måske planlægger du et surprise-party for din bedsteveninde? Eller måske trænger du bare til at slappe af i stuen eller sengen med en masse puder og en vaskeægte tøsefilm? Men der er ét problem: du aner ikke, hvad du skal se.

Jeg kommer dig hermed til undsætning og giver dig min top 10 – bemærk at de ikke er i rækkefølge – over de allerbedste tøsefilm – og de kan alle sammen findes på Netflix. Og alle filmene er veninde-testet!

1. 10 things I hate about you

En klassisk film omkring to teenagesøstre, som går på High School. De to søstre har en meget streng far, som kun vil lade den yngste date, hvis den ældste også gør. Problemet er bare at storesøsteren har det værste ry på sin skole, og at hun absolut ikke vil have noget som helst med drenge. En rigtig god film, hvis der gerne må grines en smule. Den får 4 ud af 5 stjerner. 4 stjerner

_____________________________________________________________________________

2. Step Up

Hvis dig og dine veninder elsker at danse – og I elsker Channing Tatum -, så har jeg fundet den helt rigtige film. Filmen handler om en dreng, som er vokset op i et hårdt kvarter. Da han en dag får samfundstjeneste møder han en pige på den fornemme danseskole i byen. En klassisk film om modsætninger, som mødes – mens der er en masse god musik til. Jeg giver den 4 ud af 5 stjerner. 4 stjerner

_____________________________________________________________________________

3. Remember Sunday

En helt igennem fantastisk film omkring en mand og hans hukommelsestab. Han har stort set styr på, hvordan han skal leve sit liv indtil han møder en ung pige, som han forelsker sig i. Det er en virkelig sød kærlighedshistorie, som du ikke må gå glip af! Filmen fortjener 5 ud af 5 stjerner. 5 stjerner

_____________________________________________________________________________

4. Frost

Jeg må faktisk være ærlig og indrømme, at jeg er én af de få, som aldrig har fået set frost. Dog er de fleste af mine veninder helt oppe a køre over den, så mon ikke jeg også snart får den set? Jeg har taget dens bedømmelse ud af IMDb, hvor den får 4 ud af 5 stjerner. 4 stjerner

_____________________________________________________________________________

5. Mr. & Mrs. Smith

Kan dig og dine veninder godt lide en smule action, men stadig med en ordentlig portion romantik, så skal I helt klart se denne film. Jeg så den selv første gang til en tøseaften, og den kan varmt anbefales! Jeg giver den 4 ud af de 5 stjerner. 4 stjerner

_____________________________________________________________________________

6. Marley and Me

Hvis du vælger at se denne film, så skal du lige huske at købe en million lommetørklæder – måske endda mere! Det er en fantastisk film omkring et ungt par, hvor man følger deres forhold og deres umulige hund gennem det meste af deres liv. Du må virkelig ikke gå glip af denne film selvom den er lidt lang, så måske skal der holdes et par popcorns- og tudepauser engang i mellem. Den får – fuldt fortjent – 5 ud af 5 stjerner.5 stjerner

_____________________________________________________________________________

7. Samme dag næste år

En pladderromantisk film omkring Emma og Dexter, som kender hinanden fra universitetet. De beslutter sig for bare at være venner, men de fortsætter med at ses samme dag hvert år. Jeg vil ikke afsløre noget, men gennem hele filmen sidder man med et spinkelt håb om, at de til sidst bare vil finde sammen. En perfekt film, hvis I har brug for lidt kærlighed. 5 ud af 5 stjerner på vej til den.5 stjerner

_____________________________________________________________________________

8. Niceville

Du sidder måske derude og tænker, at du slet ikke er til alt det der tøse-stuff og de romantiskekomedier? Så tænker jeg, at du skal se Niceville. Det er en fantastisk film omkring USA’s apartheid tid. Der er lidt mere dybde i den end i de andre film, men den er stadigvæk det hele værd! Niceville får også 5 stjerner.5 stjerner

_____________________________________________________________________________

 

9. Remember me

Jeg var nødt til at inkludere en film med Robert Pattinson – det er ikke en rigtig tøseaften, hvis han ikke har vist sig på tv-skærmen. Remember me er en kærligheds film om to unge mennesker – igen er det modsætninger som mødes. Parret har rigtig meget modstand gennem filmen, hvilket gør den en anelse spændende – og så er de Robert og Emilie bare et virkelig smukt par. Filmen får 4 ud af 5 stjerner herfra.4 stjerner

_____________________________________________________________________________

10.  Confessions of a shopaholic

Trænger du bare til at se en film, hvor du kan læne dig tilbage og ikke rigtig tænke så meget over, hvad der foregår på skærmen? Så skal du se denne film. Den handler om en kvinde, som er helt opsat på at shoppe, hun kan ikke gå en dagen uden at købe noget nyt. Man følger hendes kamp for at overkomme denne ‘obsession’. Der er nogle rigtig sjove øjeblikke, hvor alle kan grine i kor. 4 ud af 5 stjerner.4 stjerner

 

Har du en tøsefilm, som jeg bare SKAL se?

Konfirmations invitationer 2016 – design

konfirmations invitationer

invitationer til konfirmation

Nu er det snart ved at være konfirmations-tid igen, og jeg har indset, at de fleste er begyndt med en hel del planlægning. Da jeg jo blev konfirmeret sidste år, så tænkte jeg, at det ville være oplagt at have et par indlæg i år, som handler lige netop om konfirmation.

I dag bliver det bare lige et kort indlæg omkring invitationerne. Ovenover kan du se, hvordan mine indbydelser endte med at se ud efter en lang og hård kamp. Jeg har selv lavet mine invitationer på computeren, hvorefter jeg har fået dem printet ud hos en billede-forhandler-ting.

Hvis du kunne tænke dig et lignende design – eller måske vil du gerne have nogle tips, noget hjælp eller lign? Så kan du downloade en skabelon nederst i indlægget. Vil du skrive, så står min mail der også.

Konfirmationsinvitation skabelon

blog@karolinehaugaard.dk