Feriedrømme

Vacation: I'm dreaming of beaches and sunny nights

Kabine kuffert | Solbriller | Solhat

Min mor er lige kommet hjem fra den dejligste – og lækreste – ferie på Fuerteventura sammen med hendes kæreste. De havde en rigtig dejlig tur, med rigtig godt vejr. Så man kan da næsten ikke andet end at blive dødmisundelig, når man er fanget i et land, hvor det er gråt 350 dage om året – det føles i hvert fald sådan.

Midt i al min misundelse tænkte jeg, at jeg meget passende kunne lave et kort lille blogindlæg. Jeg kan nemlig godt lide billeder og accessories – specielt når de er samlet i en lækker collage på min blog. Du kan finde den yderst lækre kuffert på linket under billedet, den er fra et mærke kaldt DUBAI, solbrillerne er meget simpelt fra H&M, de fungerer ganske fint, jeg har selv et par og hatten er fra ONLY – dog har jeg aldrig været typen, som går med hat, mit hoved er lidt for stort?

Jeg sidder lige nu og drømmer om sol, vand, varme – og, ja egentlig bare et sted, hvor man ikke konstant skal pakkes ind i halstørklæde, jakke, vanter osv. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, som sidder og tænker på lidt varmere vejr? Heldigvis kan man jo håbe på, at foråret snart begynder at vise sig lidt mere frem, det er efterhånden længe ventet.

Savner du også lidt sol og varme?

Billede - DK (1)

Ugens tanker: om at genopbygge selvtillid

Ugens Tanker: at at genopbygge din selvtillid via få trin

Jeg må indrømme, at jeg har haft en ret turbulent weekend med 2 gymnastikopvisninger i går og en enkelt i dag. Det er temmelig hårdt at gennemføre en opvisning specielt, hvis du giver den maks. gas – og det forsøger man jo selvfølgelig altid at gøre.

Min søndag aften er blevet brug til dels på lektier og til dels på dette blogindlæg. Jeg vil nemlig gerne have lov til at skrive/snakke en smule om selvtillid. Det handler om at genopbygge selvtillid, hvis du har mistet det i en periode. Selvfølgelig kan det også bare være forstærkning af selvtilliden. Jeg giver dig 5 små – og lidt større – ting, som jeg arbejder på for at få større selvtillid.

#1 – Dine omgivelser gør en kæmpe forskel

Jeg har en masse forskellige sociale sammenfatninger – kan man sige det? F.eks. har jeg mit gymnastikhold, min klasse, elevrådet, mine kollegaer, min familie, mine veninder og min kæreste. Der er stor forskel på, hvordan jeg er som person i de forskellige situationer. Jeg er ikke altid den samme foran min familie, som jeg måske er foran mine veninder. Jeg er sikker på, at du også har det på samme måde.

Det kan være en god øvelse at tænker over, hvordan du rent faktisk har det sammen med de mennesker, som du er sammen med. Hvornår har du mest selvtillid? Hvornår føler du, at du får lov til at være 100% dig selv? Er der situationer, hvor du føler, at du bliver drænet for selvtillid?

Måske er du sammen med nogle mennesker, som får dig til at føle, at du er mindre værd. Er måske er du sammen med nogen, som altid hakker ned på dig? Måske skal du overveje, om du kan begrænse den tid, som du bruger med disse mennesker?

#2 – Forvent ikke noget af andre

Nu skal det ikke lyde som om, at din familie ikke vil hjælpe dig, hvis du står i problemer helt op til halsen. Men du skal ikke altid forvente noget af mennesker. Du skal ikke forvente, at der kommer nogen ind i dit liv, som på magisk vis vil gøre din hverdag meget letter, og at vedkommende vil forære dig en kæmpe portion selvtillid.

Det er aldrig forkert at spørge om hjælp eller at blive hjulpet. Men du må huske, at det i sidste ende handler om, hvorvidt du er i stand til at hjælpe dig selv – du er trods alt den eneste person, som du er tvunget til at leve med hele livet.

 

#3 – Prøv yoga

Halvdelen af min klasse hader mig for altid at sige det her. Men for mig er yoga løsningen på alt. Det kan f.eks. være simple ting som dit humør – hvis du døjer med slemme menstruationssmerter, så kan yoga faktisk også virke ekstrem lindrende!

Gennem 6. og 7. klasse havde jeg en rigtig slem form for fobi vedrørende opkast. Jeg fik flere gange angstanfald. Jeg havde perioder, hvor jeg ikke følte, at jeg kunne mærke min krop – det lyder måske underligt, men jeg kunne ikke mærke om jeg var sulten, havde kvalme, var træt eller om jeg havde hovedpine. Jeg følte, at min krop holdt mine tanker på afstand.

Jeg begyndte på yoga i 7. klasse og har derefter gjort det meget siden. Yoga har lært mig at værdsætte min krop på en helt anderledes måde. Det har lært mig at trække vejret ordenligt. Og mest af alt, så har det lært mig at lytte til, hvad min krop fortæller mig.

#4 – Selvtillid starter i hovedet

Jeg læste engang noget om at fokusere på alle de positive ting, som sker i løbet af en dag. Ofte fokuserer mange af os på én enkel lille dårlig ting, som skete. Selvtillid kommer ikke af at fokusere på negative ting. Du får det ikke bedre af at kritiserer din egen krop. Ville du måske nogensinde kalde dine veninder tykke og kommentere på deres lidt for brede hofter – nej vel! Så tænkt over, hvad du kalder din egen krop. Tænkt over, hvad du i det hele taget siger om dig selv.

Du får sjældent ret meget ud af at gå og slå dig selv oveni hovedet, så næste gang en negativ ting dukker op, så tænkt lige over, hvad der skete for 5, 10, 30 minutter siden.

#5 – Alle har dårlige dage

Vi kan alle sammen have dage, hvor det hele bare er noget værre møg. Hverken håret, tøjet eller makeuppen gider at sidde ordenligt, og så er resten af dagens ellers bare op ad bakke. Du må bare huske, at de her dage er okay. Det er helt i orden, at du ikke har en toptunet selvtillid 24/7 – jeg ville blive overrasket, hvis der rent faktisk er nogen, som har det.

Hvis du føler, at du har det dårligt med dig selv over en længere periode på flere uger, ja måske flere måneder, så er det vigtigt, at du søger hjælp. På Børnetelefonen kan du snakke anonymt med en rådgiver. Måske er det forsøget værd?

Igen undskylder jeg for den enorme tankestrøm. Jeg håber, at du har haft en dejlig weekend! 

Tænk på 3 ting, som du godt kan lide ved dig selv – og skriv dem nede i kommentarfeltet!

Finally friday

Finally friday: I really needed this

Tumblr billeder

Jeg drømmer nogle gange om at tage afsted på eventyr. På en måde bare holde en pause og køre afsted uden egentlig at tænker over, hvor jeg er på vej hen. Det ville være så fedt at opleve verden, ja bare at holde sit eget land i det hele taget. Men så slår det mig pludselig… jeg er kun 15 år, og jeg skal til afgangsprøve om meget kort tid, jeg kan ikke lige tage afsted på eventyr.

Men så er det jo godt at man har fredage, og at man har hele to fantastiske dage, som følger efter. Jeg skal blank indrømme, at én af mine yndlings aktiviteter – hvis man kan kalde dét det -, er at flade ud på sofaen og se ét eller andet latterligt tv-program, som jeg slet ikke behøver at tænke over. Dog får jeg sjældent denne mulighed, da jeg lever et, mildt sagt; små stresset liv. Jeg er alt for træt af hverdagens mange gøremål, når jeg endelig kommer til fredag. Så jeg ender faktisk ofte i seng klokken 22, fordi jeg er så forfærdelig træt.

Dog vil jeg alligevel, i alle gøremålene, lave lidt plads til dig og lidt plads til bloggen. Så jeg vil bruge de 10 minutter her inden jeg går i seng (indlægget her er skrevet klokken 20:51 torsdag aften) på at ønske dig en rigtig dejlige fredag og en fantastisk lækker weekend. For mit vedkommende står den på 2 opvisninger i morgen og 1 på søndag, så er den weekend vist også væk.

Rigtig god fredag til dig derude!

New in – H&M makeup + halskæde

H&M bermuda lipgloss H&M collage h&m makeup

H&m tanquil tarn

h&m neglelak

Neglelak – Tanquil Tarn | Lipgloss – Bermuda Sand | Guldhalskæde

Jeg ved det… jeg ved det. Det er ikke spor lang tid siden, at jeg sidst har været ude og bruge penge, men teknisk set brugte jeg ingen penge denne gang, jeg havde nemlig et gavekort i tasken. Hvilken sådan set var meget heldig, for jeg har lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke må bruge af min løn her de næste 14 dage – pyha, det kan altså godt være svært!

Nu til sagen; jeg har længe gået og kigget på H&M’s makeupkollektioner både online og i de fysiske butikker. Og jeg må indrømme, at jeg er en smule fascineret. Jeg synes, at deres design er utroligt lækkert, og det er jo dejligt, hvis man som mig har det meste af sin makeup stående fremme. Derudover har jeg hørt en masse gode ting om produkterne bl.a. deres lipgloss’.

Jeg var til galla i lørdags, hvor jeg havde alle tre ting på. Jeg er helt forelsket i bl.a. neglelakken, som jeg har fået utrolig mange komplimenter på. Det er godt nok ikke en forårsfarve, men den er bare flot! Lipgloss’en er ikke så pigmenteret, så den giver kun en meget svag farve, hvilket passer mig helt fint.

OBS! Jeg kan rigtig godt lide både lipgloss’en og neglelakken (samt den flotte halskæde), dog skal man huske, at det er billig makeup, og det kan altså også godt spores i kvaliteten. Hvis du bestiller online, så skal du være opmærksom på, at farverne snyder rigtig meget. Jeg købte begge mine produkter i en fysisk butik efter at have kigget på dem på nettet – der er en KÆMPE forskel!

Har du prøvet nogle af H&M’s produkter, som du måske kan anbefale?

Spar 20% på træningstøj – Gina Tricot

workout gina tricot

Sportstop | Sports BH sort/lyserød | Yogataske | Træningsbluse | Leggins | Sports BH | Træningsjakke

I går sad jeg og kiggede lidt rundt på nettet efter noget nyt sportstøj. Jeg endte hos Gina Tricot, som simpelthen havde så meget lækkert til næsten ingen penge – dog købte jeg ikke noget i går, da jeg blev lidt optaget af noget andet. Det var nu alligevel meget heldigt, for det har nemlig vist sig, at der i dag – og de næste par dage – er 20% på alt deres sportstøj. Jeg tænkte, at jeg lige ville dele tilbuddet med dig, hvis du nu stod og manglede lidt ekstra.

  • Tilbuddet gælder frem til den 13/3

Jeg har aldrig før købt noget af Gina Tricot’s træningstøj. Faktisk har jeg sjældent købt noget derinde, fordi jeg aldrig kan finde noget – deres butikker forvirrer mig -, men de har så meget lækkert på deres webshop, så mon ikke jeg hopper forbi igen en anden gang?

Dagen i dag er for midt vedkommende også fyldt med træning, da der står gymnastik på programmet fra 17:30-20:00  – jeg kan vist ikke undgå at være en smule smadret, når jeg endelig finder vej hjem til min seng senere i aften.

Skal du ind og have lidt nyt sportstøj?

Dette indlæg er IKKE sponsoreret.