5 grunde til at jeg ikke længere spiser kød

green-kitchen-stories

Billedet er fra Green Kitchen Stories

Hvis jeg skulle begynde at fortælle, hvor mange gange forskellige folk har stillet spørgsmålet: ”Hvorfor spiser du ikke kød?”, så ville vi nok have kunnet sidde her ved dagens indlæg meget længe i dag.

Det er nemlig ét af de spørgsmål, som folk oftest stiller, når de finder ud af, at jeg ikke spiser kød. Med kød mener jeg alt med ben – til dels kylling –. Og jeg kan godt forstå, at folk spørger. For det er også mærkeligt, at jeg i en verden, hvor kød ses som en helt naturlig ting, vælger at sige nej til det. Så her vil jeg give dig mine 5 grunde til, at jeg ikke længere spiser kød.

Det skal lige siges, at jeg ikke har noget som helst i mod folk, som vælger at inddrage kød i deres kost! Man skal finde det, som fungerer for en selv.

 

ADVARSEL! Der venter et rigtig langt indlæg forude, men hvis du har mod på det, så læs endelig videre.                         

1. Jeg kan ikke lide det

Nok én af grundene til at det hele begyndte. Køb har faktisk aldrig rigtig sagt mig noget. Jeg har aldrig kunnet lide bøffer, fordi man næsten altid kunne se den røde saft fra det. Og jeg bryder mig ikke om kylling, fordi jeg ganske enkelt ikke synes det er appetitligt.

Det er heller ikke, fordi smagen nogensinde har sagt mig specielt meget. Jo, jeg kunne faktisk rigtig godt lide hamburgerryg eller mørbrad – og så spiste jeg enormt meget kødpølse og leverpostej? Men ting som spareribs og flæskesteg bryder jeg mig overhovedet ikke om.

 

2. Jeg får det dårligt

… eller det føler jeg i hvert fald. Her for ikke ret lang tid siden læste jeg en artiklen om, hvordan forskelligt mad placerer sig i maven. Kød tager rigtig lang tid om at fordøje og ligger derfor længe i tarmen, så hvis du spiser kød sammen med bl.a. frugt, så er det næsten umuligt for frugten at blive optaget i kroppen så hurtigt, som den burde. Kød kan altså være skyld i forstoppelse.

 

Jeg ser det ikke som et fravalg, når jeg siger nej til kød. Jeg ser det mere som en mulighed for at spise noget bedre

 

Dog er jeg ikke læge, jeg ved blot, at når jeg f.eks. drikker mælk eller spiser yoghurt, så får jeg flere bumser, og jeg får mere eksem end normalt. Jeg har også hørt fra mange, at de kan få det ret dårligt, hvis de sidder og spiser en stor bøf – det har jeg så af gode grunde aldrig gjort, men jeg kan godt forstå, hvis det skaber maveproblemer.

En anden måde, hvorpå jeg får det dårligt, er rent psykisk – og en smule fysisk. Det kan godt være, at det bare er mig, som synes det er yderst inhumant at spise de her kæmpe portioner af kød. Jeg får det faktisk dårligt af det, når jeg sidder og tænker over, hvad det egentlig er jeg putter i munden.

 

3. Jeg tror på, at det er sundere

Det kan godt være, at jeg får en diætist rendende efter mig nu, men jeg er af den opfattelse, at det er sundest at leve livet uden kød. Ikke så meget fordi, man udelukker noget, men mere fordi det tvinger dig til at spise ting som grøntsager, frugter, bønner, linser og lign. Og det tror jeg er meget sundt.

Og så ved jeg godt, at rigtig mange mener, at der ikke er nok protein i plantekost. Men please… før du siger det, så bør du vide at, soyabønner indeholder langt mere protein end bl.a. tun og kylling. Og vi snakker ikke bare et gram eller to, nej det er hele 9-10 g per. 100 g mere. Selv jeg blev overrasket over det!

Derudover tror jeg også det er en sund tankegang, når man tænker på, at man lever et liv, hvor man ikke gør nogen skade på dyr eller andre levende væsner (jeg ved ikke lige, hvad det skulle være, men…).

Læs også: Ugens tanker: kød eller veganer?

 

4. Du får liiiiiidt pænere hud

Her kan jeg igen nævne det med mælkeprodukter. Jeg spiser det stadigvæk i ny og næ, hvis det er i en ret eller noget, men jeg drikker ikke mælk rent – lige nu spiser jeg faktisk soya-yoghurt til morgenmad, det er altså en anelse specielt. Man skal lige vende sig ordentlig til det.

Det er faktisk ikke så meget pga. dyrene, at jeg har sagt mit mælkeproduktforbrug ned. Det er mere pga. de ændringer, som jeg har kunnet se i min hud.

  1. Mælk, andre produkter lavet på dette, indeholder rigtig, rigtig mange hormoner. Hormoner kan være fine nok. Mange af dem går faktisk ind og samarbejder med dem, som vi allerede har i kroppen – og det kan være rigtig positivt. Men der skal heller ikke ret meget til, før hormonerne kan lave ballade og gå hen og blive forstyrrende.

Det er mest, når man er teenager, at man ikke har brug for de overskydende hormoner, da der allerede flyver ti tusinde af dem rundt i kroppen med turbofart.

  1. Igen det med frugten og vitaminer. Når du ikke spiser mælkeprodukter, så skal de afstattes af noget andet. Det kunne f.eks. være en smoothie om morgenen i stedet for et glas mælk. Her modtager din krop rigtig mange vitaminer fra frugten, som bl.a. er med til at holde din hud fugtet + det giver den en dejlig frisk glød.

 

5. Dyrene + miljøet

Jeg vil vædde med, at du bare har siddet og ventet på dette punkt. Og det kan jeg som sådan godt forstå. Der er nemlig rigtig mange, som vælger at blive vegetarer eller veganere pga. dyrevelfærd eller miljø. Kvægproduktionen udleder meget mere CO2 end produktionen af korn og hvede – jeg kan ikke huske de præcise tal, men jeg havde om det i efteråret i et projekt – hende fra min gruppe og jeg vandt faktisk en konkurrence oppe på byens gymnasie – det var ret cool!

Men det jeg egentlig vil sige med dyrene og miljøet er, at du kan være med til at redde det. Jeg ved godt, at én enkel person ikke kan redde hele verden på en dag eller en uge, men bare følelsen af, at du rent faktisk bidrager til en lidt lysere fremtid. Det er altså en meget dejlig følelse!

 

Tak, fordi du har læst med i dag. Og fedt at du tog noget af din søndag (eller hvornår du nu læser dette) til at høre om, hvorfor netop jeg ikke spiser kød. Jeg håber, at jeg måske kunne inspirere dig en lille smule og måske plante en tanke i dit hoved omkring, hvorvidt du også skulle vælge kødet fra?

Alt i alt, så vil jeg bare sige tak for i dag!

Husk, at hvis du har nogle spørgsmål, så vil jeg altid gerne svare. Du kan skrive en kommentar eller sende en mail til: blog@karolinehaugaard.dk

2 Comments

  1. Jeg har selv været vegetar i 1,5 år, og jeg ved, at jeg har spist kød for sidste gang. Mine grunde minder primært om 1,3 og 5. Jeg har heller aldrig rigtigt brudt mig om smagen af kød, og i de 16 år, hvor jeg spiste kød, spiste jeg oftest lasagne, burger, pølser og kylling og meget sjældent bøffer. Flæskesteg, leverpostej og spareribs har jeg aldrig smagt 😉
    Spørgsmålet “mangler man ikke protein, når man ikke spiser kød?” er dog virkeligt irriterende at få, især når der er så mange proteiner i bønner osv, haha! Og det kan altså være et trættende spørgsmål i længden.
    Jeg har ikke rigtigt set en forbindelse mellem urenheder og indtaget af mælkeprodukter. På den anden side drikker jeg te med mælk hver dag, og det kunne da være interessant at skære det fra og se, hvad der sker, da jeg døjer lidt med uren hud.. 🙁

  2. Hvor er det spændende, at du også har været det omtrent lige så længe som jeg. Jeg er også helt afklaret med, at jeg i hvert fald har spise rødt kød for sidste gang i mit liv. Jeg har f.eks. et lidt andet forhold til fisk end til kylling, okse og svin. Jeg spiste også sjældent bøffer, det var meget spaghetti kødsovs lignede retter, som jeg rodede mig ud i.

    Rigtig mange tror bare automatisk, at kød = protein – og det er jo også rigtigt i mange sammenhænge. Men man kan jo også få det så mange andre steder fra! 😉

    Jeg tror også, at det kommer meget an på, hvor meget man måske har i forvejen. Jeg havde rigtig slem akne i specielt slutningen af 7. klasse. Du kan prøve og se, om det måske virker for dig. Det kan være rigtig forskelligt. Jeg ved bare, at hvis jeg sætter mig med en skål is, så kan jeg godt forvente et ‘udbrud’ næste dag 😉

    – Karoline

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *