Ugens tanker: at gå sine egne veje

DSC_0270 (2)

Selvom vi står lige midt i en julemåned, så kommer dagens indlæg ikke til at handle om gaver, flæskesteg eller julemænd. Derimod vil jeg tage en omgang af ‘Ugens Tanker’ op igen, for at samle lidt op på alle de tanker, som jeg har gået med – siden sidste gang denne type indlæg viste sig på bloggen.

I dag skal det handle om at gå sine egne veje. For mig er det en meget vigtig overskrift, da jeg står midt i mit sidste år af folkeskolen og snart skal skilles fra alle mine trygge/kendte rammer og venner. Dog kan indlægget sagtens have betydning for dig, selvom du måske ikke lige står i samme situationen. Det er nemlig altid relevant at skulle gå sine egne veje.

Jeg har prøvet på at gøre det kort i dag.

At følge alle de andre

Jeg ser i øjeblikket rigtig, rigtig mange af mine venner, veninder og klassekammerater, som vælger gymnasiet, fordi det gør ‘alle de andre’. Fair nok. Mennesker er født som folkdyr, det ligger i vores natur at følge mennesker. Men det er bare så ærgerligt, at vores venner skal have indflydelse på de næste 2, 3, 4 år af vores liv. Selvfølgelig er det fedt, at man kan være det samme sted, som alle de andre. Men der er jo også nye venner at få, hvis du vælger noget helt andet?

Jeg kan godt forstå, at der er nogle personer, som vælger det de andre gør, fordi det er ‘nemmere’. Det kan måske virke ‘nemmere’ at tage på gymnasiet, for så har du dine gamle trygge rammer – og du har yderligere tre år til at beslutte, hvad du vil bagefter. Men husk, at hvis du brænder for noget andet, så er det måske der, du skal være modig og tage en anden vej?

At følge sit hjerte

Hvilken kliché jeg dog tillader mig at bruge her. Men det er rigtigt. Følg det, som du brænder for. Jeg har selv tidligere været alt for dårlig til dette, og jeg er det nok egentlig også stadigvæk – jeg drømte f.eks. om at blive designer næsten hele min barndom, men alligevel vælger jeg nu en HHX.

Det er bare så vigtigt, at du har dig selv med, når du træffer beslutninger i livet. Du skal gøre, hvad du har lyst til, selvom alle de venner måske vælger noget andet. Har du lyst til at være skuespiller? Fedt! Grib da chancen – nogen skal jo være det, så hvorfor skulle det ikke være dig?

Hvordan gør man så lige det?

Jeg forstår godt, at det kan være frustrerende, at man skal følge sig hjerte. For hvor er det egentlig lige, at det vil hen? Jeg plejer ofte, at forestille mig, hvordan mit liv ville være, hvis jeg tog forskellige beslutninger. Hvordan ville jeg have det. Ville jeg være glad? Ville jeg kunne leve i det resten af mit liv?

Ellers virker det næsten altid, hvis du slår plat og krone om det – så ved du nemlig, hvilket udfald du håber mest på, når mønten er i luften.

Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker, så vil du ikke smide en kommentar – så skal jeg nok svare!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *