Ugens tanker: sandheden om tid

tumblr_onmg86OVQN1ubaef3o1_540

Generelt kan man sige, at tid er sjov ting. Tiden går. Om vi vil det eller ej, så er vi underlagt et genetisk – og fysisk – timeglas, som hver dag bevæger sig tættere og tættere på, hvad man kunne kalde ‘enden’. Vi er underlagt noget, som ikke kan ændres, ligemeget hvor meget vi ville ønske, at vi kunne. Vi kan lege med tiden – eller i hvert fald med vores opfattelse af dens forbipassen. Vi kan gøre den langsommere ved at kede os. Vi kan spole hurtigt gennem tiden, når vi nyder nuet. Men vi kan ikke sætte tiden på pause.

Hvilket nok egentlig også er noget, som jeg efterhånden er ved at indse – at tiden ikke kan sættes på pause. Og ikke nok med det, så er der heller ikke en jordlig mulighed for, at vi nogensinde kan få noget tid igen, når den først er gået, kan intet fremkalde den igen

Hvorfor noget så basalt kan være så skræmmende

Du og jeg ved begge to, at ingen af os skal leve for evigt. Vi ved alle sammen, at livet er givet til os med en stram deadline kaldet døden, og jeg vil ikke lyve for dig – ligenu er du rent faktisk i gang med at dø! Og det er ikke for at være deprimerende, men mere for at motivere dig.

Det skal motiverer dig til at bruge tiden bedre, mere fornuftigt, mere som du gerne vil have det. Skide være med, hvad de andre tænker. Der vil altid være nogen, som er uenige i den måde, du bruger din tid på. Nogle vil mene, at du arbejder for meget, nogle mener du fester for meget, drikker for meget, elsker for meget eller sover for meget.

Men tiden i sig selv er egentlig ikke skræmmende, den er ganske smuk, fordi vi lærer så meget af den. Det, der gør den skræmmende, er udløbsdatoen, som vi heldigvis ikke kender, men ved kommer. Skræmmende, fordi ingen af os ved, hvornår og hvordan vores tid ender. Og skræmmende, fordi vi aldrig bliver børn igen, teenagerer eller studerende, når først tiden er ovre.

Sandheden om tid

Egentlig står det hele meget implicit skrevet til dig ovenover, men blot så budskabet når igennem, vil jeg uddybe en smule.

Målet med dette indlæg er sådan set ikke at fortælle dig, at tiden går – for det ved vi jo alle sammen godt. Derimod vil jeg fortælle dig, at tiden pludselig sætter farten op med 120 km i timen. En eller anden dag sker det, at tiden virker ustandselig, som når du f.eks. har været begravet i lektier 24/7, eller når du har aftaler til højre og venstre hver eneste dag. Jeg har mistet tidsfornemmelsen, og pludselig er der gået et halvt år – uden jeg har nået at få set mig om.

Der er gået et halvt år, hvor jeg ikke har fået skrevet, taget billeder, tegnet – eller på nogen anden måde været udpræget kreativ – hvilket er super ærgerligt, når du som læser f.eks. godt ved, hvor meget jeg tidligere har haft brug for disse ting.

Jeg ved ikke, hvor tiden tager os hen. Måske tager den bloggen væk, eller måske hjælper den mig med at holde bloggen igang? Jeg kan intet love, for man kan ikke forudse tiden – eller ændre den.

Jeg håber, at du har en rigtig dejlig dag

5 bøger til det nye år

5-boeger1

5-boeger

Jeg griner altid lidt af mig selv… både, når jeg cykler til biblioteket, og når jeg cykler derfor. Jeg griner, når jeg cykler dertil, fordi jeg også har min kurv fyldt med 8-10 bøger, som jeg har lånt, hvoraf jeg kun har læst 10 sider i én enkelt af dem. Og så griner jeg, når jeg cykler derfra, fordi jeg igen har lånt for mange bøger, som jeg ved, at jeg aldrig når at få læst.

Men det skal være anderledes i år. Jeg har valgt, at jeg skal have ét enkelt nytårsfortsæt; “Jeg vil læse fem bøger på 12 måneder – og selvfølgelig gerne mere, hvis muligt!” Jeg har sat mig dette mål, fordi jeg ved, at det er realistisk. Jeg har også allerede valgt, hvilke fem bøger, som jeg skal nå igennem. Læs hvilke længere nede i indlægget.

5-boeger1

1. Det store spring – Jojo Moyes

Denne bog er valgt af to årsager. 1. Jeg fik den i julegave. 2. Jeg har elsket alle de bøger, som jeg tidligere har læst af forfatteren – du vil også kunne finde hende igen i en af de andre bøger, som jeg skal have læst.

2. Stormfulde Højder – Emily Bronté

En af de bøger, som jeg også griner ved tanken om, fordi jeg er startet på den en million gange, men jeg er aldrig nogensinde nået igennem den. Jeg har hørt så meget godt om denne bog, og det er helt bestemt en klassiker, som man bare skal have læst – eller jeg skal i hvert fald. Den er lidt ældre, og sproget er derfor lidt tungere end i de andre.

3. Mig før dig – Jojo Moyes

Fordi jeg har set den i biografen og bare er nødt til at læse bogen. Egentlig fik jeg bogen til min fødselsdag sidste år, dvs. omkring 8 måneder siden, og jeg har stadig ikke nået at få den læst – selvom jeg har haft et par ferier til det. Og igen er det også en bog af Jojo Moyes…

5

4. Norma – Sofi Oksanen

Jeg har faktisk aldrig hørt noget om denne bog, men forsiden ser utrolig indbydende ud – og hvis du læser på bagsiden, så bliver du også ret hurtigt fanget af en god stemning -, så jeg tænker, at den er forsøget værd, selvom jeg aldrig har hørt om forfatteren…

5. Tidens Pil – Martin Amis

Denne bog blev egentlig anbefalet til mig af min onkel, som tidligere har været utrolig god til at finde nogle spændende bøger eller digtsamlinger. Bogen er dog meget anderledes – jeg er cirka halvvejs med den -, da den er skrevet baglæns, hvilket betyder, at den bl.a. ved dialoger kan være utrolig forvirrende at finde rundt i, men det gør den også meget spændende

Årets ønskeliste – fødselsdag

Fødselsdag ønskeliste 2016

Bianco sko | Guldringe 2 stk. | Guldringe 3 stk. | Læbestift | Biotherm body milk | Sort trøje | #Girlboss bog | Halskæde | Øjenskygge | Farveblyanter

Jeg fortsætte lige fødselsdagstemaet i dag her på bloggen. Noget af det sværeste ved at have fødselsdag er helt klart at skrive en ønskeliste. Jeg er typen, som næsten hellere vil give gaver end modtage dem – jeg elsker at give andre noget. Alligevel er jeg nået frem til et par ting, som jeg ønsker mig.

Oftest ønsker jeg mig ting som smykker, makeup og tøj. Typiske pigeting, hvilket du nok også kan fornemme på billedet ovenover. Dog ønsker jeg mig også en hel del bøger i år. Både den på billedet, men også nogle af f.eks. JoJo Moyes, hvis du kender hende? Jeg har ikke rigtig nogle specielt dyre ting på min ønskeliste, jeg tror faktisk, at trøjen er noget af det dyreste, som jeg har tilføjet til billedet.

Udover mine fødselsdagsønsker, der fylder på bloggen i dag, så vil jeg kort sige rigtig god weekend – det fik jeg vist forresten også nævnt i går, men man kan ikke sige det for mange gange. I dag skal jeg til opvisning omkring klokken 14-16:30, ellers står den på ren afslapning herhjemme.

Hvad ville du ønske dig, hvis du havde fødselsdag nu?

Julegaveideer under 200 kr til veninden

Julegaver til under 200kr

1. The Book Of Happiness – ASOS (64,-) 2. Letter Pendant – HVISK (130,-) 3. Naked Basics palette (200,-) 4. Enestående – Kristine Sloth (185,-) 5. Bodyscrub – H&M (79,95,-) 6. 2-Pak BH – Pieces (150,-) 7. Langt tørklæde – Pieces (150,-) 8. Duftlys (70,-) 9. Brunch for 2 (199,-) 10. Akrylboks (179,-)

Og så blev det sørme også den 5. december – og weekend. Jeg ved ikke med dig, men weekenden skal stå på julegaveindkøb, for jeg mangler 3/5 af gaverne. Udover det, så begyndte weekenden i går med julefrokost/fest for min storesøsters klasse, så jeg kom i seng meget, meget sent.

Er du også helt tom for ideer, når det kommer til venindegaver? Jeg kommer dig til undsætning i dag med en collage. Og det bedste af alt? Alle tingene er under 200kr. Ofte er det jo også sådan med venindegaver, at der er et ‘loft’ for, hvor mange penge, man skal give for. Du kan klikke på link’sne under billedet, hvis du er interesseret i at kigge videre på en af tingene!

Jeg vil ligeså stille liste afsted igen, jeg får nemlig besøg i dag – og så skal jeg skrive tysk stil, men den kan vist godt lige vente til i morgen.

Rigtig god weekend!

10 julegaveideer til din mor

Julegaveideer til mor

1.Kähler Hammershøi 2. Design Letters låg sort 3. Luksusbrunch for 2 4. Opus poncho 5. Pilgrim ur 6. Pilgrim ring 7. Gavekurv 8. Tromborg baked mineral bronze 9. Tromborg blush coral 10. Broste bestik

Så blev det den 4. december, så der er altså kun 20 dage tilbage til juleaften. Det er jo helt vanvittigt! Tiden går bare lynhurtigt, når man rammer de første decemberdage. Hvis du ligesom mig er lysår bagud med julegavekøb, så mangler du måske noget inspiration til, hvad du skal give din mor, far, veninde, kæreste osv. Jeg kommer dig heldigvis til undsætning i dag.

Jeg har samlet 10 gaveideer til din mor. De fleste holder sig indenfor et rimeligt prisleje, så du ikke behøver at gå fallit pga. julen. Jeg har samlet lidt for en hver smag, så der både er makeup, tøj, boligindretning og oplevelser. Du kan klikke på beskrivelserne under billedet, så kommer du direkte til hjemmesiderne. Hvis du har flere ideer, så må du meget gerne efterlade en lille kommentar, jeg er nemlig ved at være idéforladt.

Husk, at din mor nok bliver lykkelig ligemeget, hvad du giver hende!