Et par (forsinkede) fødselsdagsgaver

gaver

gave2

gave

Hvis jeg skal være helt ærlig, så fik jeg aldrig rigtig holdt noget fødselsdag for min familie. Jeg var simpelthen alt for stresset næsten hele den måned, hvor jeg havde fødselsdag. Dog fik jeg holdt noget for de dejlige piger fra min klasse. Alt i alt betyder det, at jeg har en haft nogle gaver til gode fra bl.a. mine bedsteforældre.

Da jeg heller ikke kunne komme med til familiefødselsdag sidste gang – da jeg skulle læse på til eksamen – tog min far gaverne med hjem fra min bedstemor og bedstefar. Dog blev de først pakket op i dag, da jeg rigtig gerne ville have et billede til bloggen – ja, jeg må væbne mig med tålmodig indtil lyset er på min side.

Jeg har fået nogle tusser, som jeg tror er til den malebog, som jeg fik af min far? Derudover har jeg fået en kogebog med nemme vegetariske opskrifter. Faktisk er det en bog, som jeg tidligere har haft lånt på biblioteket – og den er super god! Den sidste gave var en rigtig smuk ring fra Pilgrim, som desværre var umulig at fotografere, da lyset ikke 100% ville være rigtigt.

Jeg vil smutte på arbejde. God torsdag!

Bøger til foråret

Bøger til foråret

bøger

Det er blevet forår, og forhåbentlig anledning til meget mere solskin. Jeg føler, at vi har været igennem en alt, alt, alt for lang vinter. Det eneste, som jeg bare trænger til nu, det er forår, det er sol og det er lysere dage. Jeg er virkelig ikke god til det mørke, kolde og deprimerende vejr. Jeg er meget mere til lyse aftner, ingen jakker og solskinstimer.

I forbindelse med foråret vil jeg gerne have lov til at komme med et par bog-anbefalinger. Det er lang tid siden, at jeg har delt et par bøger på bloggen, så det virkede som en god lejlighed at gøre det nu. Jeg har ikke fået læst så forfærdelig meget på det sidste, da tiden ikke helt har været dertil. Dog har jeg alligevel kæmpet mig igennem et par bøger, og her er de to bedste;

Den som tøver

Bogen er skrevet af Astrid Heise-Fjeldgren. Jeg har aldrig før læst noget af hende, men hun er rigtig dygtig i denne bog. Bogen kan til tider være lidt svær at slipper, fordi man bliver fanget i et meget spændende univers. Du skal også være meget opmærksom som læser, da der er mange tråde at holde styr på i bogen.

Jeg levede

Jeg har før læst noget af Gayle Forman – hvis jeg bliver. Hun har et meget letforståeligt sprog, så alle kan egentlig følge med.  Bogen, jeg levede, handler om en pige, som har mistet sin veninde. Hun tager tilbage til venindens college for at pakke hendes ting, og her finder hun en masse hemmeligheder. Man skal lige et stykke ind i bogen, før man bliver ordentlig fanget, så hav tålmodighed!

Rigtig god læselyst og godt forår!