Adidas og smykketilføjelser

adidas adidas-collage adidas1

adidas2

Adidas Sko | Adidas sportstaske | Adidas Sweatshirt |Agerbo Design ørestikker | Sascha Steen ring

Efterårsferien er ved at nå sin ende, og jeg har selvfølgelig ikke kun brugt tiden på at slappe af. Jeg har nemlig også brugt lidt penge, selvom jeg rent faktisk ikke har ret mange pga. en mindre løn denne måned – jeg glæder mig RIGTIG meget til den 1. igen, for så kommer der lidt gang i kontoen.

Jeg har gjort mig fire køb i løbet af efterårsferien – og så tænker du nok: Karoline, der er jo fem ting på billedet? Ja, men det er, fordi sportstasken blev købt før ferien, faktisk ret lang tid før, den passede bare ind i mit Adidas tema.

Billedet ovenover er faktisk et rigtig god eksempel på, hvad jeg egentlig bruger mine penge på. Den første ting er min opsparing, som jeg altid sætter penge ind på, når jeg får løn. Derefter går min største udgift nok til smykker, som du nok godt ved, at jeg elsker mere end ret meget andet. Den tredje ting, som jeg bruger mange penge på er sportstøj og tilbehør. Jeg er begyndt at fokusere meget mere på min træning end tidligere, så selvfølgelig skal udstyret være i orden.

Hvad angår mig, så er jeg kommet hjem igen efter sommerhusbesøg og et besøg hos min mormor og morfar. Jeg kom hjem i går eftermiddag, så i går stod den kun på træning og vild med dans, fordi jeg havde det en smule skidt. I dag er der lektielæsning, måske når jeg op i fitness? Ellers står den på arbejde i morgen.

Jeg håber, at du nyder den sidste smule af efterårsferien fuldt ud!

Byt eller behold?

byt eller behold

støvletter

tamaris støvler

støvler - mode

Midt i det lille kaos som lige nu befinder sig inde i mit hoved – pga. gymnasiestarten -, så har jeg alligevel haft tiden til at shoppe lidt. Altså man er vel jo alligevel en pige. Købet ovenover kan spores helt tilbage til mandag, hvor jeg tilbragte den sidste stump af ferien i selskab med min søster, hvor der blev shoppet og spist på stamstedet (Café Stiften – som forresten laver den lækreste ‘vælg selv’ salat)

Shoppeturen har bragt mig en god OG tiltrængt portion opfyldning af mit skolegrej… Jeg bilder hvert år mig selv ind, at jeg helt bestemt mangler en kæmpe bunke smukke notesbøger, ringbind og blyanter. Virkeligheden er dog selvfølgelig, at jeg sjældent får brugt bare 1/3 af det. Men som jeg siger hvert år – “I år bliver det anderledes!”

Nu til sagen, som egentlig er et ret simpelt spørgsmål. I mandags faldt jeg også pladask for de støvler, som du kan spotte ovenover. MEN, så vender jeg hjem til min mor, som synes de er så forfærdelig konet og slet ikke passer til en 16-årig pige.

Derfor lyder dagens spørgsmål således: Skal jeg bytte eller beholde støvlerne?

Jeg har shoppet… igen

pung

solbriller only

pung og smykker

day pung

Wave ring fra HVISK | Soulmate ring fra Spinning | Ring fra Maanesten | Day Gweneth pung | ONLY solbriller

Jeg sad faktisk og synes, at det var dybt humoristisk, da jeg skulle tage billederne til dette indlæg. Ikke fordi billederne som sådan er sjove, men fordi jeg igen, igen, igen har været ude at shoppe… I know. Men det der med at være 14-dags lønnede, det er altså ret lækkert nogle gange – især når man elsker at shoppe.

Det skal dog lige siges, at jeg brugte maks. 500 kr. på min tur ind til byen her i forgårs. Jeg ved ikke, om det er meget eller lidt, men jeg fik kun købt ting, som jeg manglede + en neglelak, som bare var lidt for flot til at lade stående. Ellers blev penge brugt på en pung fra DAY, som jeg skal bruge til al min medicin – nu lyder jeg som en junkie, men jeg lider altså blot af astma, allergi og køresyge + der ligger et par hovedpinepiller, som faktisk ikke skal sluges, for det kan jeg bare slet ikke…

Ellers går det stille og roligt fremad med mine eksamener. Jeg har overstået de første to mundtlige – engelsk og matematik -, og mangler nu bare de tre sidste; dansk, naturfaglig og tysk. Jeg skal allerede op i dansk mandag, hvilket er meget snart, da jeg for et par dage mistede 75% af mit arbejde og derfor måtte starte forfra… men det går, sådan da.

Ellers skal jeg faktisk ud på en 9 kilometers løbetur i dag… dog er det en smule interval, så ender nok ud med 5 km samelede løb… men i det her vejr? Hvis jeg kommer levende tilbage skal jeg nok give lyd fra mig!

Rigtig dejlig fredag – og god kommende weekend!

Just in / H&M

H&M kjole

h&m tøjhm collageH&M øreringe

Jeg har den her tendens til at bestille ret meget tøj hjem fra en hjemmeside, og så returnere cirka halvdelen igen. Det er egentlig mest for lige at prøve tøjets form og sådan for at se, hvad der klæder mig, og hvad der bestemt ikke klæder mig.

Denne gang er det så H&M, som jeg har bestilt et ‘par’ ting fra. Både pga. af deres tilbud på nylig, fordi jeg manglede en kjole, og fordi de kørte fri fragt – jeg HADER at betale fragt, så hvis jeg kan slippe for det, så griber jeg chancen med det samme.

Jeg har i denne omgang købt: nogle øreringe, en kjole, en buksedragt, et par shorts, et bare culottes (som skal byttes), undertøj (som skal byttes), en morgenkåbe og to nederdele, hvor den ene måske skal byttes – det er en stram sort nederdel, som går til lige over knæene… jeg kan ikke helt bestemme mig.

NB. Jeg vil egentlig lige kort nævne, at jeg generelt er meget træt af H&M’s levering. Jeg fik at vide, at mine varer skulle være kommet den 21, men de er først ankommet her i dag… Det er sket for mig et par gange efterhånden, og det er lidt problematisk, når man skal bruge noget til en bestemt dag.

Forresten har jeg sidste skoledag i dag, så der skal kastes karameller og danses i timevis! God torsdag.

En lille ekstra ting + anbefaling


Hvisk ring

Giveaway vinder - hvisk ring

Hvisk ring - giveaway vinder

Ring fra Hvisk

Først og fremmest rigtig god søndag til dig derude. Jeg har ikke lige helt nået at få holdt ordentlig weekend endnu, men efter en matematik aflevering, så håber jeg, at jeg kan få lidt ro på – man skal jo trods alt være klar til en ny uge allerede i morgen.

I dag vil jeg skrive om to ting. Den første ting er den smukke ring, som du ser ovenover. Desværre kommer jeg ikke til at bruge den, da jeg har valgt at forære den til min søster – hvori hun giver mig i en bif-tur i bytte (ringen havde nemlig alligevel en værdi på 450 kr.).

Jeg har vundet ringen i en Giveaway på bloggen: http://bedstitest.blogspot.dk/ . Hvilket fører mig til ting nummer to, som er en lille anbefaling. Hvis du ikke allerede kender Susanne’s blog, så synes jeg, at du lige skal tjekke den ud engang, hun er super dygtig.

Ellers er der vist ikke så meget andet at sige end god søndag!