Workout wishes – Adidas

Intersport

Intersport Her
Adidas Originals Her

Hvis der er én ting, som jeg virkelig elsker at købe – udover smykker selvfølgelig -, så er det faktisk sportstøj. Jeg har dyrket et par forskellige sportsgrene da jeg var yngre bl.a. atletik og standarddans, nu dyrker jeg yoga, rytmegymnastik, styrketræning og engang i mellem en løbetur, hvis min hofte kan klare det.

Jeg kan rigtig godt lide at se bare en smule godt ud, når jeg træner, så jeg har rigtig meget træningstøj – og endnu mere gymnastiktøj pga. alle de dragter og ting og sager, som man får. For mig betyder det også rigtig meget, at tøjet er af ordentlig kvalitet. Jeg vil gerne betale et par hundrede ekstra for et par løbesko, som holder 2 år længere. Jeg er også lidt af et mærkedyr, når det kommer til træningstøj. Adidas er min favorit, mens Nike også ligger tæt på.

I dag har jeg blot samlet en lille collage af de ting, som muligvis kunne gå hen og blive mine næste køb. Jeg mangler desperat en stor sweatshirt til at træne i, når der er lidt køligt – ja, ja… jeg ved godt, at det snart bliver forår, men det er koldt, hvis man løber om aftenen. Derudover mangler jeg et par nye sko til indendørstræning. Pga. min hofte, så er jeg nødt til at træne i nogle sko, som kan støtte mig ordentligt.

Jeg har fundet de fleste af tingene ovenover på Intersports hjemmeside. De har et meget bredt udvalg af en masse brands, og så er hjemmesiden bare mega nem og overskuelig, når man skal finde rundt.

Hvilke af tingene ovenover kan du bedst lide?

Billede - DK (1)

Spar 20% på træningstøj – Gina Tricot

workout gina tricot

Sportstop | Sports BH sort/lyserød | Yogataske | Træningsbluse | Leggins | Sports BH | Træningsjakke

I går sad jeg og kiggede lidt rundt på nettet efter noget nyt sportstøj. Jeg endte hos Gina Tricot, som simpelthen havde så meget lækkert til næsten ingen penge – dog købte jeg ikke noget i går, da jeg blev lidt optaget af noget andet. Det var nu alligevel meget heldigt, for det har nemlig vist sig, at der i dag – og de næste par dage – er 20% på alt deres sportstøj. Jeg tænkte, at jeg lige ville dele tilbuddet med dig, hvis du nu stod og manglede lidt ekstra.

  • Tilbuddet gælder frem til den 13/3

Jeg har aldrig før købt noget af Gina Tricot’s træningstøj. Faktisk har jeg sjældent købt noget derinde, fordi jeg aldrig kan finde noget – deres butikker forvirrer mig -, men de har så meget lækkert på deres webshop, så mon ikke jeg hopper forbi igen en anden gang?

Dagen i dag er for midt vedkommende også fyldt med træning, da der står gymnastik på programmet fra 17:30-20:00  – jeg kan vist ikke undgå at være en smule smadret, når jeg endelig finder vej hjem til min seng senere i aften.

Skal du ind og have lidt nyt sportstøj?

Dette indlæg er IKKE sponsoreret.

3 hyggelige spisesteder i Aarhus

Jeg er desværre stadig syg, men derfor vil jeg ikke snyde jer for et indlæg. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min blog er gået meget over til mad. Jeg elsker mad, jeg elsker at eksperimentere med nye opskrifter, spise ude og tage billeder af den. Dog vil jeg ikke kalde min blog for en madblog, for der er jo så meget andet, som er interessant. Men det afholder mig ikke fra dagens indlæg – selvom jeg er teenager, og jeg nok ikke har spist på hver eneste restaurant i Aarhus, har har jeg fundet mig nogle yndlings steder. Bemærk at dette er min mening – og at de fleste billeder er taget fra Instagram!

Café Stiften

Cafe stiften

Alle mine veninder ved, at jeg besøger denne cafe op til flere gange om måneden. Det er mig, min mors og min søsters stamsted. Hver gang vi er inde i byen, så ender vi næsten altid her. Maden er billig, god og så er der hurtig betjening. Jeg får for det meste en salat med en jordbær milkshake eller en avocado-mozzarella panini. Hvis du er i byen med dine veninder og I skal spise frokost, så vil jeg klart anbefale denne café. Stiften ligger lige på hjørnet, når du kommer ud af Bruuns Galleri (hovedbanegården).

Römer – brunch og bistro

römer

Lige i øjeblikket er Römer under ombygning, men jeg ville på ingen måde kunne udelade denne hyggelige café. Römer ligger nede ved åen – tæt på Magasin. Jeg har flere gange nydt deres tapas brunch – en brunch hvor du selv vælger ud fra nogle retter. Jeg kan også godt anbefale deres Römer-burger.

Jacob’s pitabar

jacobs pitabar

Hvis trangen til fast-food er der, men man ikke gider køre ned på den lokale pizza-bar. Så skal man altså køre ind på Jacob’s pitabar. Det er simpelthen luksus fast-food i verdensklasse… eller i hvert fald pita i verdenklasse. Der er noget for alle, og du bestemmer selv dressing og salat. Du kan også få pomfritters eller kartofler med, her vil jeg anbefale kartoflerne, de er rigtig gode!

Det er så slutningen på dagens indlæg. Jeg håber I får en rigtig dejlig mini-ferie, og så må jeg jo se, om jeg kan blive rask snart.

Rigtig god kristi himmelfartsferie!

Time for some inspiration #2

inspirations collage

Jeg skriver det lige en ekstra gang til alle jer, som ikke har indset det endnu. Jeg elsker billeder! Billeder motiverer, inspirer og gør mig glad. Lige for tiden er jeg kæmpe fan af både Instagram og Tumblr. Jeg bruger faktisk lidt for meget tid på det, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men al den tid, som jeg bruger på disse medier gør, at min mobil og computer altid er overfyldt med billeder. Jeg skal ugentlig slette omkring 100 billeder på min mobil(iphone 4), ellers er der simpelthen ikke plads til noget som helst andet. Derfor synes jeg, at det er en god idé lige at smide et par op på bloggen en gang i mellem, så de ikke allesammen ender i papirskurven på min pc eller mobil.

Mine yndlings Tumblr bloggere for tiden:

Fitblrx – Talk shit get fit

fitblrx

Dette er den ultimative fitness inspirations og motivations blog på tumblr. Pigen bag bloggen poster masser af inspirerende og farverige billeder, som virkelig giver en lyst til at komme i form.

 

Wanna put it on

wanna put it on

Denne blog har en god blanding af både mode og tøse-billeder. Jeg kan rigtig godt lide den effekt, som præger de fleste af billederne. Jeg har printet mange af billeder mange billeder ud fra denne blog, som så nu hænger på mine clipboards.

 

Céline’s study blog

céline's study blog

Jeg ved ikke om I kender det, men jeg kan godt have lidt svært ved at koncentrere mig om min lektier og organisere dem. På Tumblr findes der tusindevis af blogs, hvor du kan hente inspiration til dine skole-ting. Jeg føler rigtig mange, men Céline’s study blog er én af mine yndlings.

Har du en yndlings Tumblr? Eller måske har du en selv? Link meget gerne.

En blanding af yoga og inspiration

yoga collage

Så blev det søndag, og jeg er endelig ved at være rask. Hele formiddagen er gået med en halv-mislykket pandekagebagning, matematik aflevering og ja mere matematik aflevering.

Sidste år faldt jeg over et tilbud om yogatimer fra byens ungdomsskole. Det resulterede i, at jeg i mere end et år fordybede mig i et hav af fjollede yogastillinger, for yoga kan virkelig til tider give nogle vilde grinflip. Jeg elsker at dyrke yoga, men gør desvære alt for sjældent.

Yoga handler om styrke, smidighed, udholdenhed og om at mærke sin egen krop. Det første år på mit yogahold lærte jeg at trække vejret helt ned i maven og lytte til lyden af mit eget åndedræt. Det lyder måske underligt, men man skaber et helt specielt bånd til sig selv og sin krop, når man dyrker yoga. Du mærker pludselig en masse muskler, som du aldrig havde troet, at du egentlig havde. Du lærer din krop meget bedre at kender, og får et stærkt forhold til den. Jeg vil virkelig anbefale alle til at give yoga en chance, du vil enten elske eller hade det!

Har du nogensinde prøvet yoga?

bloglovin