New in – H&M makeup + halskæde

H&M bermuda lipgloss H&M collage h&m makeup

H&m tanquil tarn

h&m neglelak

Neglelak – Tanquil Tarn | Lipgloss – Bermuda Sand | Guldhalskæde

Jeg ved det… jeg ved det. Det er ikke spor lang tid siden, at jeg sidst har været ude og bruge penge, men teknisk set brugte jeg ingen penge denne gang, jeg havde nemlig et gavekort i tasken. Hvilken sådan set var meget heldig, for jeg har lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke må bruge af min løn her de næste 14 dage – pyha, det kan altså godt være svært!

Nu til sagen; jeg har længe gået og kigget på H&M’s makeupkollektioner både online og i de fysiske butikker. Og jeg må indrømme, at jeg er en smule fascineret. Jeg synes, at deres design er utroligt lækkert, og det er jo dejligt, hvis man som mig har det meste af sin makeup stående fremme. Derudover har jeg hørt en masse gode ting om produkterne bl.a. deres lipgloss’.

Jeg var til galla i lørdags, hvor jeg havde alle tre ting på. Jeg er helt forelsket i bl.a. neglelakken, som jeg har fået utrolig mange komplimenter på. Det er godt nok ikke en forårsfarve, men den er bare flot! Lipgloss’en er ikke så pigmenteret, så den giver kun en meget svag farve, hvilket passer mig helt fint.

OBS! Jeg kan rigtig godt lide både lipgloss’en og neglelakken (samt den flotte halskæde), dog skal man huske, at det er billig makeup, og det kan altså også godt spores i kvaliteten. Hvis du bestiller online, så skal du være opmærksom på, at farverne snyder rigtig meget. Jeg købte begge mine produkter i en fysisk butik efter at have kigget på dem på nettet – der er en KÆMPE forskel!

Har du prøvet nogle af H&M’s produkter, som du måske kan anbefale?

Konfirmations ønsker 2016

konfirmations ønsker 2016

Konfirmations tiden rammer os snart, hvilket betyder, at rigtig mange unge (piger) skal finde på ønsker. Det kan altid være en kæmpe udfordring, når der skal skrives ønskeliste – specielt til konfirmation -, for hvor meget må man ønske for? Skal man lave den samme ønskeliste til alle, eller? Kan jeg godt ønske mig tøj? Er det ubehøvlet at sætte ting på til flere tusinde kroner?

Bare rolig, jeg er her for at hjælpe dig! I dag vil jeg give dig 10 kategorier, hvor du kan finde gaveønsker fra – og jeg har tilmeld givet dig et bud ovenover, hvor jeg har samlet nogle af de ting, som jeg ville ønske mig, hvis jeg skulle konfirmeres igen.

Dette indlæg er super langt, så du skal lige klikke videre, hvis du vil læse mere.

Continue Reading

Min makeup rutine #1

makeup rutine

I dag skal det handle om noget lidt anderledes på bloggen, nemlig makeup. Jeg deler noget omkring dette emne på bloggen, mest fordi jeg ikke føler, at jeg er så god til det. Men i dag bliver der lavet om på det! Jeg har nemlig valgt, at jeg vil vise jer min hverdags rutine, hvad angår makeup.

Jeg vil egentlig ikke skive så meget mere til dette indlæg. Jeg synes faktisk, at videoen næsten siger det hele. Dog vil jeg kort undskylde for min meget uprofessionelle tilgang til makeup, hvis du bliver irriteret over min måde at gøre tingene på i videoen – det er der nemlig stor fare for!

Husk HD!

Produkter i videoen:

  • Apotekets fugtighedscreme
  • Elizabeth Arden – Eight hour cream
  • Bobbi Brown – skin foundation i farven (0)
  • MAC concealer i den mest lyse farve
  • GOSH øjenbryns pen
  • MaxFactor blush (købt i Italien – ukendt farve)
  • Palette fra W7
  • Tromborg øjenskygge – star
  • MaxFactor – kohl liner i brun
  • Make Up Store – mascara
  • Nilens Jord – mascara
  • Origins – mascara

Hvad synes du om videoer på bloggen?

 

New in – makeup, tøj og smykker

bobbi brown

julie sandlau

smykker og trøjer

cos

Hej derude. Som en opfølgning på indlægget fra i lørdags kommer der et fuldendt new in indlæg. Til jer, som ikke har læst indlægget fra i lørdags, kan jeg sige, at jeg har fået min første lønseddel, og jeg har allerede brugt alle pengene.

Jeg fortryder ingenting hvad angår mine køb. Jeg har selv arbejdet for pengene, så jeg har også selv lov til at bruge dem. Det var ihvertfald sådan min mor formulerede det. Forresten så tror jeg sjældent, at en bytur – for mit vedkommende – har været så dyr!

På min bytur med Anne-Sofie har jeg bl.a. købt en meget, meget ønsket foundation fra Bobbi Brown – den er sådan ret dyr, så jeg har ikke tidligere haft penge til at købe den, men nu skulle det være – i den anden lyseste farve der var. Jeg har tidligere fået en prøve på foundationen og fået lagt en makeup hos Bobbi Brown, hvor den blev anbefalet til mig. Min foundation er i farven Porcelain (0), og du kan finde den HER!

Så har jeg også købt en halskæde fra Moss CPH (HER), en trøje fra COS, en trøje fra Samsøe Samsøe (HER) og nogle ørestikkere fra Julie Sandlau (i guld HER).

Jeg håber, at I nyder sommerferien og det (næsten) gode vejr derude!

Jeg har fået løn – sneak peak

lønførste lønsneak peak

Okay… jeg vil lige starte med at sige, at jeg normalt er vildt dårlig til at bruge mine penge. Jeg har ikke engang brugt én eneste øre fra mine konfirmations-penge. Der er både fordele og ulemper ved denne egenskab. Ulemperne er, at jeg meget sjældent er i stand til at lade mig selv nyde dét at købe nogle lidt dyrere ting – dvs. tøj, som koster mere end 300 kr. eller nogle gode kvalitetsprodukter. Fordelene er, at jeg ofte altid har alle mine penge med hjem igen, når jeg har været på bytur med pigerne.

I torsdags fik jeg for første gang løn. Jeg har jo lige fået arbejde, så det med at få en lønseddel, det er helt nyt for mig. Efter lang overvejelse og en kort snak med både min mor og Anne-Sofie, så besluttede jeg mig for, at jeg skulle bruge nogle af pengene – det endte faktisk med, at jeg brugte alle… ups!

Jeg vil først løfte sløret for mine køb lidt senere, men jeg kan afsløre, at jeg har overgået mig selv og købt en trøje til 560 kr.

Tjener du dine egne penge?