Ugens tanker: efterskole vs. gymnasium

efterskole gymnasium

Jeg ved godt, at jeg bestemt ikke er den første, som skal igennem den kæmpe beslutning, som det jo er at vælge, hvad man skal efter 9. Hvert år skal en enorm stor håndfuld unge vælge deres fremtid, og mulighederne er næsten umulige at begrænse. Du kan vælge HHX, STX, HF, HTX, HG, erhvervsuddannelser – som der oven i købet er hele 105 af -, efterskole eller måske 10. klasse.

Jeg tænker, at jeg vil lave en form for ulemper/fordele i dette indlæg om ugens tanker. Husk, at det er 100% min egen mening, og jeg er klar over, at alle ikke er enige. Jeg er selv meget splittet om, hvor vidt jeg skal det ene eller det andet?

Fordele ved gymnasiet

  1. Det koster ikke noget
  2. Du får lov til at have fag, som du rent faktisk interesserer dig for
  3. Hvis alle dine venner også skal på gymnasiet – eller lign. -, så bliver I studenter samtidig
  4. Du har mulighed for at have et job
  5. Du kan gå til præcis de fritidsinteresser, som du vil

Ulemper ved at tage direkte på gymnasiet

  1. Der er måske mange, som har gået på efterskole og er et år ældre, så du kan være bagud
  2. Det kan være hårdt at gå direkte fra den ene skole til den anden uden en lille pause
  3. Du er måske usikker på, hvad du vil og ender med at vælge den forkerte uddannelse (STX, HHX, HTX, HG osv.)

Fordele ved efterskolen

  1. Du får muligvis flere socialefærdigheder
  2. Du får lige et ekstra år til at blive mere moden
  3. Du lærer en masse nye mennesker at kende
  4. Du får oplevelser for livet
  5. Du kan bruge et helt år på at fordybe dig i dine interesser

Ulemper ved efterskolen

  1. Det kan være utrolig hårdt, at man skal være på 24/7, hvis man ikke er specielt ekstrovert
  2. Du lider måske af hjemve og savner både familie, venner og de gamle vaner
  3. Privatliv findes næsten ikke

Husk, at det er min egen personlige mening. Jeg har ikke gået på efterskole, så jeg har kun nogle fordomme om, hvordan det er.

Hvis du har nogle gode råd – eller et spørgsmål -, så er du altid velkommen til at skrive til mig!

5 Comments

  1. Efterskole kan være hårdt, men jeg har klart en fornemmelse af at de fleste af dem jeg gik sammen med fik meget med derfra, men hensyn til at lære sig selv at kende på forskellige måder. Men jeg synes det var meget hårdt – isært det med at der ikke er meget privatliv (hvilket jeg har brug for), så det er også klart en overvejelse at have. Mht. at du er bange for at være bagud i forhold til de andre hvis du starter i gym eller andet direkte fra 9, så tror jeg bestemt ikke at det er noget du skal være bange for – det er der jo mange der gør, og desuden handler modenhed osv ikke altid om alder 😉

    • Tusind tak for din kommentar Anna! Det er super dejligt at høre dine tanker omkring det. Jeg tror muligvis, at jeg er ved at nå frem til en beslutning 🙂

      – Karoline

  2. Jeg kan ikke komme med nok rosende ord i forhold til at tage på efterskole, det kan virkelig anbefales! Jeg var selv på efterskole i niende klasse og det var den bedste beslutning! Jeg gik selv på en kreativ efterskole, hvor jeg gik på teaterlinjen. Jeg fik flyttet mine grænser, har fået venner og minder for livet! Ja, efterskole kan være hårdt, men det gode opvejer virkelig det dårlige. Selv er jeg rigtig glad for, at jeg fik en “pause” inden jeg startede på gymnasiet, for jeg havde bestemt ikke tid til, at dyrke alle mine fritidsinteresser, og heller ikke tid til et fritidsjob. Skole og sociale arrangementer fyldte utroligt meget, så det var et fuldtidsjob i sig selv. Selvom det er 4 år siden jeg gik på efterskole, husker jeg det som var det i går. Jeg har fået de bedste venner, som jeg altid vil holde fast på. Hvis du overvejer at tage på efterskole, så vælg en skole der passer til dig og dine interesser og jeg lover dig at det bliver det bedste år <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *