Godt nytår! Lad os opdatere…

Aarhus Central food market

Først og fremmest – før jeg kommer for godt igang -, så vil jeg ønske dig et rigtig godt nytår + jeg håber, at du havde en rigtig dejlig jul blandt familie og venner. Så er det formelle vidst på plads, og vi kan gå igang…

Det hele er lidt sort og hvidt lige for tiden. Og jeg snakker ikke kun om vejret de sidste par dage, eller hvordan bloggens design lige har formet sig – jeg ved godt, at mine billeder mangler farve. Jeg snakker ligeså meget om den hverdag, eller ferie, som jeg har levet i det sidste stykke tid…

Der er sket utrolig meget siden det sidste indlæg på bloggen her i november. Det kan godt være, at tingene er gået stille for sig her på siden, men der er så sandelig sket 10.000 ting for mig privat, hvilket er lidt underligt, da jeg egentlig har haft utrolig meget at skrive om – og så meget, som jeg gerne vil dele med dig!

Det hele begyndte vel egentlig, da jeg mistede min computer? Jeg tror aldrig rigtig, at jeg kom igang med at sætte bloggen op igen, fordi jeg manglede alt, hvad jeg havde før. Det gælder billeder, koder (ja, sådan noget alt for nørdet noget, som jeg slet ikke burde rode mig ud i) og en hel masse forbedredte blogindlæg. Men efter det, så havde jeg utrolig meget, som jeg skulle indhente – der er utrolig meget skolearbejde, når man mister næsten 4 måneders noter i gymnasiet…

Skole

Noget af det fedeste, som er sket – i følge mig selv – er, at jeg er blevet optaget på ATU. Måske ved du, hvad det er, måske ikke. ATU står egentlig for “Akademiet for Talentfulde Unge”. Jeg blevet optaget i afdelingen kaldet ATU midt i Viby. Det er slet ikke så fancy, som det lyder, men det giver mig en rigtig fed mulighed for at lære nye ting, inden jeg skal videre efter gymnasiet.

Derudover må jeg jo nok indrømme, at gymnasiestarten har været temmelig overvældende for mig. Jeg troede ærlig talt ikke, at det ville sluge så meget tid, som det har – men jeg nyder det! Der er bare lige 1-3 timers lektier næsten hver dag og et par afleveringer, som man ikke kan springe over. Og så er det hele selvfølgelig lige blevet 10 gange sværere end folkeskolen – jeg skal ikke lyve.

Gymnastik/træning

Derudover går jeg stadig på det gymnastikhold, som jeg blev udtaget til i starten af skoleåret. Her kæmper jeg en ret hård kamp mod kolbøtter, vejrmøller, spagat, split og nu kraftspring, så der er udfordringer nok på den front.

Og det er ikke min eneste træning lige for tiden. Jeg danser yderligere 2 timer om ugen – også ved AGF – og har fundet en lille kærlighed for fitnesscenteret, hvor jeg forsøger at bruge de resterende timer af min fritid på løb og styrketræning. Nu er det efterhånden blevet en vane at være øm 24/7.

Til sidst

Jeg håber ikke, at du er blevet skræmt helt væk af den lange pause. Forhåbentlig har du ikke haft ligeså travlt som jeg! Jeg håber, at du kommer godt ind i det nye år, og at julen har behandlet dig godt. Jeg vil hjertens gerne høre lidt om, hvad du har lavet, så skriv endelig en kommentar nedenunder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *