Hvorfor vi ikke bare skal lade tingene gå, når de ikke går

hvorfor vi ikke

Billede fra Tumblr – HER

Her på bloggen har jeg tit brugt Ugens Tanker til at snakke/skrive om nogle emner, som jeg har fundet relevante. Det har ofte været emner, som har vedrørt noget på givende tidspunkt i mit liv. Denne ‘lille’ serie har givet mig en mulighed for at være mere sårbar end jeg ellers er på bloggen – selvom jeg selvfølgelig sjældent snakker om dybt personlige og private sager. Faktisk er det ofte nogle af disse indlæg, som har vakt størst opmærksomhed hos jer. Det er altid rart, at der er nogle, som læser med, selvom emnerne nogle gange godt kan blive lidt for filosofiske.

I dag vil jeg gerne have lov til at skrive lidt om, hvorfor vi ikke bare skal lade tingene gå, når de ikke går. Hvis den sætning lyder lidt snørklet for dig, så vil jeg hjælpe dig med at forstå det gennem indlægget i dag. Igen er det vigtigt at pointere, at jeg kun gør brug af egne erfaringer og synspunkter. Hvis du er uenig, så vis det endelig i en kommentar!

Det skal lige siges, at indlægget er rigtig langt, så hvis du vil læse mere (og du er på bloggens forside), skal du lige klikke videre her nedenunder.

Hvad vil det sige, at lade tingene gå?

Det er af min erfaring, at rigtig mange mennesker ikke kan lide at tackle kriser. Og det er bestemt ikke ondt ment – eller på nogle måder rettet direkte til dig, som person! Jeg mener bare, at mange mennesker lader ting gå. De lader som om, at nogle problemer ikke eksisterer i håb om, at de forhåbentlig forsvinder af sig selv.

Når du lader tingene gå, så kan man forstå det på to måder:

  1. Du giver slip på nogle ting, som måske psykisk eller fysisk holder dig bundet og fast til et hvis punkt i dit liv.
  2. Du ‘gemmer’ og ’skjuler’ problemerne og lader som om, at intet er sket.

Nummer to er faktisk én af de dårlige egenskaber, som beskriver vores samfund i dagens Danmark. Vi er alle sammen med opsat på det ‘perfekte’ liv. Og for de flestes vedkommende, så er der bestemt ikke plads til nogen form for problemer i det ‘perfekte’ liv.

Det er også alt det her med, at vi er så online hele tiden. Det hele bliver så eksponeret – og alle kan se, hvad vi laver næsten 24/7. Så er det jo klart, at man ikke gider at bruge 20% af sin dag på at snakke problemerne igennem, for tænkt nu, hvis de pludselig kom til at fylde lidt for meget?

Om at snakke med nogen

Vi skal lære at snakke om tingene. Nogle gange kan det være rigtig godt, at man snakker om sig selv i stedet for at snakke om andre. Jeg ved godt, at mange mennesker ikke gider at høre på andres problemer dagen lang. Men det kan være rigtig godt at komme ud med tingene engang i mellem. Find en ven eller veninde, som er god til at lytte, og som rent faktisk vil gøre en indsats for, at du får det bedre.

Hvis du ikke føler dig tæt med hverken dine venner eller veninder, så har du måske din far eller din mor? Måske har du en storebror eller søster? Det kan være, at din skole/arbejdsplads har en tilknyttet psykolog. Hvilket forresten fører mig til næste punkt.

Psykolog = tabu?

Der er i de seneste par år sket en rigtig positiv udvikling i emnet om at gå til psykolog. Før i tiden havde jeg fornemmelsen af, at alle følte, at man var psykisk syg og traumatiseret, hvis man gik til psykolog. Heldigvis er rigtig mange personer begyndt at åbne mere op for muligheden. Det er blevet nemmere for os, at se, hvad vi rent faktisk kan bruge det til.

Der er selvfølgelig stadig mange personer, som ikke bryder sig om psykologer, eller måske ligefrem er modstandere af det. Jeg kender i hvert fald et par stykker, men det er ikke 100% relevant lige nu. Hvis en psykolog ikke virker som det rigtige for dig, så kan det ende ud i en meget grænseoverskridende oplevelse. Mærk efter i maven først!

Jeg gik til psykolog i omkring 5-6 klasse. Det var primært nogle familierelateret, men også fordi jeg gennem rigtig mange år har lavet med angst/forbier. For mig var det ikke en god oplevelse første gang, hvor jeg tog afsted, men efter et par gange, var det egentlig meget rart at have nogen at snakke med – i hvert fald nogen med tavshedspligt.

At være bange

I fare for at køre lidt ud på et sidespor, så vil jeg lige vende tilbage til overskriften, som siger: “Hvorfor vi ikke bare skal lade tingene gå, når de ikke går”. For mange mennesker kan tanken om at håndtere problemerne i stedet for bare at give slip på dem, faktisk være skræmmende på en måde.

Vi bliver bange, når der er noget, som vi ikke kan kontrollere. Vi bliver bange, hvis vi ikke føler os følelsesmæssigt eller socialt accepteret. Vi bliver bange, når andre konfronterer os med vores fejl og mangler. Vi bliver decideret bare bange, når nogen truer vores ‘image’. Og det fører mig så igen til næste overskrift…

Ophobning/sammenbrud

Når mennesker bliver bange, så ligger det i vores natur, at vi lukker os længere ind i os selv. Vi gemmer problemerne væk – lader dem ligge og vente på køkkenbordet, indtil vi en dag ikke kan klare alt det rod, som har ophobet sig der. Dine problemer er som store bunker papirer. Om det så er at betale en regning, købe gaver ind til fødselsdage eller om du skal huske at skrive det der essay til på onsdag..

Jeg var engang til foredag med en mand, som fortalte mig, at vi bliver stresset af alle de ting, som vi ikke når. Jeg har muligvis nævnt dette i et tidligere indlæg, men hvis du bruger 5 timer på at tænke over den der sammenkørselsordning og maddag, som du skal have planlagt, så bruger du 5 timer på noget, som måske kan overståes på en halv time.

Hvis du hele tiden går og får dårlig samvittighed over vaskekurvens tårnhøje bjerg af sokker, t-shirts og diverse viskestykker eller måske blot den der cykel, som lige skal pumpes… så forhindrer du dig selv i at håndtere. Du forhindre dig selv i at tage fat i tingene. Du lader dem egentlig bare gå – og så er det, at du får dårlig samvittighed.

Mine eksempler her i indlægget kan selvfølgelig godt være småting sammenlignet med ting som angst, forbier, depressioner eller lign. Men det er udelukkende, fordi jeg ikke vil være stødende. Hvis du går rundt og bakser med nogle problemer – både psykisk eller fysisk -, så må du love mig, at du ikke bare lader dem gå! Før eller siden vil de vende tilbage til dig, og de vil højst sandsynligt være større, end de var, da du lod dem gå sidst.

Jeg er forresten super stolt af dig, hvis du er nået helt herned. Rul længere ned og efterlad en kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *