Let’s stay inside…

stay-inside

Billeder fra Tumblr & Weheartit – Indlæg udarbejdet i samarbejde med Rabble.dk

Det er efterhånden begyndt at blive temmelig koldt, når jeg cykler hen til bussen om morgenen. Faktisk er jeg allerede stille og roligt begyndt med kæmpe tørklæder, og jeg forventer, at der ikke går længe, før jeg også tager et par handsker og nogle tykke støvler på.

Jeg elsker efteråret. Det kan godt være, at det virker lidt nederen med kulden. Men der er så mange ting ved efteråret, som er hyggelige. F.eks. dét, at man kan snige sig ind under dynen om aftenen og slappe helt af – hvilket faktisk er det, som indlægget i dag skal handle om.

Så hvad laver jeg?

Normalt er mine hverdags-aftner en smule hektiske. Jeg er ofte hjemme sent, og har derfor ikke så meget tid til at få slappet ordentlig af, før jeg lander i min seng. Det er derfor super vigtigt for mig, at jeg kan bruge weekenden på at lade op og give mig selv ro.

Hvis jeg ikke er sammen med nogen i weekenden, og derfor er alene med min familie, så plejer jeg først og fremmest enten at være i stuen eller på mit værelse. Det afhænger lidt af, om der er dømt familie-film-aften eller lign.

Slik skal der til

Jeg er en kæmpe slikmund. Jeg elsker alt, hvad der er sukker i – og ja, jeg ved godt, hvor forfærdeligt det er. Heldigvis træner jeg temmelig meget, så jeg kan godt tillade mig at spise slik 1-2 gange om ugen. Når det så endelig skal være, så skal det jo også gøres ordentlig. Favoritten er helt klart bland-selv slik . Jeg ender dog ofte i en lidt ubehagelig situation, hvor jeg har spist lidt for meget, og får det en smule dårligt – men det hører jo også med til det, ikke?

Striktrøjer og sokker

Når jeg så er i sengen eller på sofaen med min slikpose, så er jeg iført en kæmpe striktrøje. Det er selvfølgelig, fordi der først og fremmest er koldt, men også fordi jeg elsker at gemme mig under 10.000 lag af tøj og dyner. Det betyder derfor også, at jeg har de såkaldte ‘hyggesokker’ på – du ved, de der mega bløde nogle? Jeg har omkring 10 forskellige striktrøjer, hvoraf et par er fra Nelly – hvis du kunne tænke dig en, så snup lige 15% rabat med oveni. Du kan finde koden her.

 

Hvad kan du godt lide at lave, når det er efterår?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *