Nem frokostsalat med tun

frokostsalat
salat med tun

sund salat

Hvis bare jeg har været væk i mere en to dage fra bloggen, så føler jeg altid, at jeg bør starte med et indlæg omkring, hvorfor jeg ikke har blogget. Men så kom jeg til at tænke på – at det jo er helt okay, hvis man ikke er online 24/7 i hvert fald, hvis man bruger tiden på noget andet vigtigt.

Derfor vil jeg ikke bruge en længere uddybende indledning omkring, hvad jeg i øjeblikket tuller rundt og laver – for det kan godt blive en lidt langtrukken forklaring. I stedet for vil jeg giver dig en supernem opskrift på frokostsalat. Ja, eller tilbehør til aftensmaden. Efter jeg har fået læseferie, så har jeg rent faktisk tid til at lave mad igen, hvilket jo er super dejligt!

Salaten her er super sund og kan tages med overalt. Hvis du pakker til madpakken kan det være en god idé at skære salatbladene i store skiver, så de ikke bliver helt træls.

Du tilføjer bare den mængde af ingredienserne, som du synes er passende, er det noget som du ikke kan lide, så undlader du bare at tage det i. Tilføj gerne flere grøntsager, frø eller frugter!

Det skal du bruge:

  • Avocado
  • Agurk
  • Mozzarella
  • Salatblade (jeg brugte noget kaldet lollo blonde)
  • Tomater (de små er rigtig dejlige hertil)
  • Tun
  • Evt. græskarkerner, pinjekerner eller lign.

Sådan gør du:

Det er egentlig bare super simpelt. Det eneste, som du skal er nemlig at samle alle ingredienserne på en tallerken, i en skål eller hvor du nu end vil spise salaten.

Hvis du tilsætter græskar- eller pinjekerner kan du evt. riste dem kort på en varm pande.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *