New in – H&M makeup + halskæde

H&M bermuda lipgloss H&M collage h&m makeup

H&m tanquil tarn

h&m neglelak

Neglelak – Tanquil Tarn | Lipgloss – Bermuda Sand | Guldhalskæde

Jeg ved det… jeg ved det. Det er ikke spor lang tid siden, at jeg sidst har været ude og bruge penge, men teknisk set brugte jeg ingen penge denne gang, jeg havde nemlig et gavekort i tasken. Hvilken sådan set var meget heldig, for jeg har lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke må bruge af min løn her de næste 14 dage – pyha, det kan altså godt være svært!

Nu til sagen; jeg har længe gået og kigget på H&M’s makeupkollektioner både online og i de fysiske butikker. Og jeg må indrømme, at jeg er en smule fascineret. Jeg synes, at deres design er utroligt lækkert, og det er jo dejligt, hvis man som mig har det meste af sin makeup stående fremme. Derudover har jeg hørt en masse gode ting om produkterne bl.a. deres lipgloss’.

Jeg var til galla i lørdags, hvor jeg havde alle tre ting på. Jeg er helt forelsket i bl.a. neglelakken, som jeg har fået utrolig mange komplimenter på. Det er godt nok ikke en forårsfarve, men den er bare flot! Lipgloss’en er ikke så pigmenteret, så den giver kun en meget svag farve, hvilket passer mig helt fint.

OBS! Jeg kan rigtig godt lide både lipgloss’en og neglelakken (samt den flotte halskæde), dog skal man huske, at det er billig makeup, og det kan altså også godt spores i kvaliteten. Hvis du bestiller online, så skal du være opmærksom på, at farverne snyder rigtig meget. Jeg købte begge mine produkter i en fysisk butik efter at have kigget på dem på nettet – der er en KÆMPE forskel!

Har du prøvet nogle af H&M’s produkter, som du måske kan anbefale?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *