Nyt læsestof og eftermiddagstanker

costume magasin

læsestof costume

costume living

costume

læsestof costume magasin

Er jeg den eneste, som føler, at det nærmest er et privilegium at købe et modemagasin? Det er jo efterhånden blevet hunde-dyrt… jeg gentager; HUNDE-DYRT!.. altså meget dyrt, hvis du ikke lige fangede mit billedesprog.

 

Jeg har virkelig overvejet, om jeg skal genoprette mit abonnement på Costume, for der er virkelig penge at spare + man får for det meste en lækker gave med. Og ja, jeg ved godt, at jeg er ultra nem at manipulere med. Du kan få mig til at købe (næsten) hvad som helst, hvis du har et godt nok argument. Det er faktisk én af mine dårlige egenskaber.

 

I dag har jeg egentlig blot nydt et par forskellige ting. Jeg har bl.a. løbet 3 km mere, end jeg rent faktisk skulle i den her uge, og derfor er jeg nu foran i mit løbeprogram – kan vi lige få en klapsalve? Derefter kommer det så, at jeg har været til fødselsdagsmorgenmad, hvor der som ‘dessert’ blev serveret hindbærsnitte kagemand – skønt – jeg føler mig nærmest som 6 år igen. Og så den sidste ting – jeg er (nogenlunde) færdig med min forberedelse til 4 ud af mine 5 mundtlige eksamener.

 

Forresten, så går jeg lidt med nogle nye tanker omkring bloggen. Det omhandler både udseendet og indholdet. Så hvis der måske kommer nogle uventede ændringer, så ved du hvorfor… okay, så er det heller ikke helt uventede mere, nu hvor du godt ved det. – Gode ideer modtages gerne, så skriv endelig en kommentar!

Jeg ville egentlig bare lige ‘poste’ et kort indlæg… det er absolut ikke et af de mest gennemarbejde af slagsen – udover billederne, som var enormt svære at tage, da solen skinner über alles i dag, men det kan man jo ikke klage over.

 

Ellers vil jeg bare sige rigtig dejlig søndag. Jeg håber, at du har placeret dig i solen og nyder den!

 

Indlægget er forresten ikke sponsoreret af Costume eller noget, jeg kan bare generelt godt lide deres magasin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *