Om bloggeren

Om Karoline Haugaard

For lige at opsummere til dig, som bare vil vide de basale ting om mig, så er jeg en 17 årig pige fra en by tæt på Aarhus. Den 9. august startede jeg et nyt kapitel i mit liv som gymnasieelev, da jeg begyndte på HHX i Skanderborg. Tre år, som jeg ser rigtig meget frem til.

Og her kommer så den lidt længere version; jeg er en person, som hader at begrænse mig. Jeg elsker litteratur, mode, videnskabelige artikler, indie-musik, yogastillinger og duften af friskbagt kage. Jeg hader, at piger skal sættes i bås, og vil derfor forsøge at gøre opmærksom på, at piger sagtens kan have sans for mode (kærligheden til mine culotte-bukser forsvinder aldrig!), mens man interesserer sig for nano-science (eller hvad nu man end går op i).

I de fleste uger er jeg dog bare en ganske almindelig pige, som bor i en mindre by lidt uden for Aarhus. Her er jeg netop flyttet til den 1/7, da min mor og hendes kæreste valgte at bringe familierne sammen. Jeg forsøger at fylde så mange dage, som muligt med såkaldte ‘lykkestunder’, veninder, gymnastik, skole, bloggen og god litteratur.

Min blog handler om de tanker, som jeg bærer rundt på, den mad jeg godt kan lide og det kreative træk, som jeg dyrker en smule.

Jeg har altid været meget nede på jorden, men med tusinde bolde i luften. Jeg har tidligere gået til atletik, spejder, gymnastik, kor, blokfløjte, guitar og fordybet mig i bøger, foto, yoga, psykiatri, vegetarisk mad og meget mere. Da jeg har så mange interesser, følte jeg, at jeg havde behov for at samle det hele ét sted… derfor skabte jeg min blog. Bloggen er mit frirum, og jeg bruger den meget til at udfolde mig på kreative måder.

Du vil måske også mærke, at der engang i mellem kan komme nogle indlæg, som mest af alt ligner romaner. Og der er en rigtig god grund til, at nogle indlæg går hen og bliver så lange. Jeg tænker nemlig meget over tingene – faktisk tænker jeg ALT for meget (det siger min familie i hvert fald). Så hvis du bliver udsat for et af disse indlæg, så håber jeg, at du vil holde lidt fast. For nogle gange, så kan der faktisk godt komme lidt klogt ud af mig 😉

Jeg håber, at du vil læse med derude. Husk at du også altid er velkommen til at stille spørgsmål, enten kan du skrive en kommentar, ellers har jeg min mail(blog@karolinehaugaard.dk).

Instagram: @hrkaroline

Facebook: https://www.facebook.com/karolinehaugaardblog

 

Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *