Pigeaften med silderne

pigeaften tapas

pigeaften pigerne

skildpadde lagkage

frozen yoghurt

slik

I går var jeg til fødselsdag hos min dejlige veninde Anne-Vera sammen med resten af ‘silderne’ – navnet på vores lille tøsegruppe, som indeholder en folk piger fra min gamle skole. Jeg har haft en meget travl uge, så det var fantastisk bare at kunne starte weekenden med total tøse-hygge. Desværre skulle jeg allerede hjem klokken 22, da jeg skulle på arbejde her til morgen klokken 6:30.

I går tog vi hjem til Anne-Vera efter skole og spiste efter tradition tro hendes mors berømte skildpadde-lagkage, som i øvrigt smager fantastisk! Derefter stod den på tapas, hvilken igen var super lækkert, specielt når man som mig ikke spiser okse- eller svinekød. Efter flere timers sang – eller nok nærmere skrigeri, fordi ingen af os kan synge bare den mindste smule – og dans sluttede vi af med frozen yoghurt, hvilket er én af mine absolut yndlings desserter lige for tiden.

Jeg har i øjeblikket forstuvet min fod, så jeg ligger en smule handicappet hjemme på sofaen. Ellers står weekenden egentlig bare på lektier og så hygge med min far, som jeg ikke har set i 4 uger!

Rigtig god weekend til jer allesammen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *