Bøger til foråret

Bøger til foråret

bøger

Det er blevet forår, og forhåbentlig anledning til meget mere solskin. Jeg føler, at vi har været igennem en alt, alt, alt for lang vinter. Det eneste, som jeg bare trænger til nu, det er forår, det er sol og det er lysere dage. Jeg er virkelig ikke god til det mørke, kolde og deprimerende vejr. Jeg er meget mere til lyse aftner, ingen jakker og solskinstimer.

I forbindelse med foråret vil jeg gerne have lov til at komme med et par bog-anbefalinger. Det er lang tid siden, at jeg har delt et par bøger på bloggen, så det virkede som en god lejlighed at gøre det nu. Jeg har ikke fået læst så forfærdelig meget på det sidste, da tiden ikke helt har været dertil. Dog har jeg alligevel kæmpet mig igennem et par bøger, og her er de to bedste;

Den som tøver

Bogen er skrevet af Astrid Heise-Fjeldgren. Jeg har aldrig før læst noget af hende, men hun er rigtig dygtig i denne bog. Bogen kan til tider være lidt svær at slipper, fordi man bliver fanget i et meget spændende univers. Du skal også være meget opmærksom som læser, da der er mange tråde at holde styr på i bogen.

Jeg levede

Jeg har før læst noget af Gayle Forman – hvis jeg bliver. Hun har et meget letforståeligt sprog, så alle kan egentlig følge med.  Bogen, jeg levede, handler om en pige, som har mistet sin veninde. Hun tager tilbage til venindens college for at pakke hendes ting, og her finder hun en masse hemmeligheder. Man skal lige et stykke ind i bogen, før man bliver ordentlig fanget, så hav tålmodighed!

Rigtig god læselyst og godt forår!

Weekendshygge + en ny kogebog

mit kokkeri4mit kokkeri collagemit kokkeri3

mit kokkeri2

Så er vi på vej mod weekenden, og det er i den grad tiltrængt! I øjeblikket sidder jeg hjemme i køkkenet hos min far, der er lækker mad i ovnen, og vi hører ét af mine yndlingsbands – Outlandish. Det kan vist kun være starten på en perfekt weekend med masser af hygge og afslapning – hvilket jo er lidt af en sjældenhed for mig.

I aften får vi besøg af min søster og hendes kæreste, de kommer til spisning. Så skal der ses lidt vild med dans, planlægges blogindlæg og hygges under et lunt tæppe. I løbet af fredagen går jeg fra totalt top-tunet-travl-med-alt-for-mange-bolde-i-luften-skole elev til jeg-skal-bare-bruge-dagen-under-et-tæppe-hvor-ingen-kan-finde-mig-typen. Det er en forvandling, som sjældent sker, men det er nu alligevel fantastisk, når det sker.

Mit kokkeri

Jeg har efterhånden samlet mig et par stykker kogebøger, som er helt mine egne – hvilket af en eller anden grund betyder meget for mig. Min nyeste tilføjelse er kogebogen Mit kokkeri. Faktisk, så bruges kogebogen ofte i madlavningsundervisning i folkeskolen – eller hvad det nu hedder nu om dage -, men den kan helt klart også bruges derhjemme. Der er en masse lækre, nemme, sunde og faktisk også vegetariske opskrifter. Billederne er enormt flotte, og alle retterne kan få dig til at blive sulten på nul komma fem. Hvilket er præcis den egenskab, som alle kogebøger burde have!

Der er forresten også en meget fin hjemmeside, som hører til bogen. Tjek den ud HER, , hvis du er interesseret!

Du må nyde weekenden derude!

Læsestof til efterårsferien

Før jeg falder

før jeg falder2

Før jeg falder3

Sidste gang hvor jeg lavede et indlæg med lidt læseinspiration, så blev det faktisk modtaget overraskende godt. Derfor har jeg igen valgt at give dig en lille bog med på vejen til efterårsferien. Jeg elsker selv at læse, men jeg har desværre ikke så meget tid lige i øjeblikket, så jeg har faktisk kun læst en bog om måneden – derfor har jeg heller ikke lige nogle flere med på bloggen i dag.

Lige kort

Bogen hedder Før Jeg Falder og er skrevet af Lauren Oliver – den kan købes lige HER! Bogen er en ungdomsroman, så den er meget letlæselig og nem at gå til.

Resumé

Bogen handler om en teenagepige, som hedder Sam – aka. Samantha -, hun er én af de mest populære piger på hendes skole/High School. Her styrer hun skolen sammen med sine bedsteveninder. Samantha har også en kæreste, og han er faktisk den lækreste dreng på hele skolen, det synes alle de andre i hvert fald. En dag skal Sam til fest hos en gammel ven. Hun følges med sine veninder til festen. Det er en stor dag for Sam, for hun regner nemlig med at miste sin mødom til festen sammen med sin kæreste. Alt går dog ikke som planlagt: kæresten er plørefuld og Sam føler sig utilpas. Da Sam og hendes veninder er på vej hjem kører de galt i bilen.

Det er egentlig sådan bogen begynder. De næste par dage gennemlever Sam den samme dag igen og igen. Hver dag får hun en ny mulighed for at gøre tingene på en anden måde.

Gennem bogen følger man langsomt Sam’s udvikling. Hvordan hun et par gange bare opgiver det hele, hvordan hun først bare tror, at det hele er en drøm, og hvordan hun forelsker sig i en gammel ven.

Vurdering

Jeg har aldrig rigtig været fan af at give stjerner – jeg er nemlig ret nem at begejstre, så der ville bare være fem stjerner ved næsten alle bøger. Derfor vil jeg bare lige kort sige min personlige mening om bogen:

Bogen kan godt virke en anelse tung i starten, men så snart men lærer Sam’s rigtige person at kende, så bliver bogen utrolig spændende. Det sker en masse ting for hovedpersonen, som man kan relatere til sit eget liv. Hun udvikler sig meget gennem bogen og ender egentlig til sidst med at finde sig selv. Jeg synes, at det er en utrolig smuk bog. Man kan godt sidde lidt med en tung fornemmelse, når man er færdig, fordi der er så meget at tænke over, men det er virkelig en fantastisk historie. Godt sprog og fantastisk skrevet!

Perfekt bog til dig, som gerne vil have en god bog, hvor der er plads til at tænke en smule over tingene.

Bøger til sommerferien

Haunting emma

Top3 bøgerFørst og fremmest lige en hurtig tak til min søde veninde Anne-Vera, som havde brug for noget læsestof til ferien og derfor foreslog mig at lave sådan et indlæg. Det er en smule sent, men gode bøger, bliver heldigvis ikke dårligere med tiden.

Normalt har jeg ikke ret meget tid til at få læst, men i sommerferien har jeg alligevel allerede slugt næsten 5 bøger. I dag har jeg valgt at samle tre af mine yndlings bøger til dig. Jeg håber, at det kan give dig en smule læselyst fremover!

Haunting Emma – hjemsøgt – gyser

Det er egentlig ved at være et stykke tid siden, at jeg har læst denne serie. Men det er én af mine yndlingssserier – også én af de eneste, hvor jeg rent faktisk har købt alle bøgerne. Serien handler kort sagt om Emma, som er en teenagepige fra San Francisco. En dag rejser hendes forældre væk, de lader Emma være alene tilbage derhjemme uden at sige, hvor de tager hen. Da hendes forældre ikke kommer hjem skal hun anbringes i plejefamilie, men Bennett – én af hendes bors venner fra Harvard, som Emma er hemmeligt forelsket i -, kommer hende til undsætning. Hun bliver sendt afsted for at bo hos ham. Her finder Emme ud af, at hun kan fornemme spøgelser…

Og så vil jeg egentlig ikke sige så meget mere andet end, at det er en fantastisk spændende bog. Egentlig kan man måske ikke helt kalde det en gyser, men det er en god blanding af uhygge, fantasy og kærlighed.

Will Grayson, Will Grayson – kærlighed og humor

Det her er den absolut bedste bog, som jeg nogensinde har læst. På det seneste er jeg blevet helt vild med John Green – jeg har forresten også lige set den nye film: Paper towns, den kan klart anbefales også! Will Grayson, Will Grayson handler om to drenge, som hedder det samme. De er begge to midt i teenageårene og forvirret omkring deres seksualitet. Den ene Will Grayson er homoseksuel, mens den anden har en ven, som er det. Tiny, Will Grayson’s bedste ven, er afgjort én af de bedste ting ved bogen, da han med sin helt unikke personlighed er med til at give bogen det allersidste.

Bogen her er utrolig, fordi man lige skal læse lidt mellem linjerne. Bogen handler om meget mere, end det man lige læser. Hvis du en dag beslutter dig for at læse bogen, så vil jeg anbefale at du lige læser de første kapitler et par gange, der er nemlig noget lidt mystisk, som man lige skal finde ud af.

Legend – Science Fiction

Den her bog er også en del af en serie, men nummer to er, så vidt jeg ved, ikke udkommet på dansk endnu. Bogen handler om en verden, hvor samfundet er inddelt efter intelligens, når børnene fylder 10 år, skal de op til en prøve, som så bestemmer hvilket job, som de skal tildeles – lidt alla Divergent. Store dele af byerne i bogen er ramt af en slem pest. I bogen følger man drengen Day, som er på flugt fra staten, da han konstant laver ballede. En aften støder han ind i June, en ung pige, som har formået at få det højeste antal point til prøven nogensinde, lige så stille går det op for dem begge, at de har meget mere tilfælles, end de lige troede.

Jeg slugte bogen på meget få dage, og jeg havde utroligt svært ved at slippe den, da jeg først var kommet igang. Hvis du kunne lide Hunger Games eller Divergent, så vil du med garanti også elske denne bog!

Lige til slut

Forresten synes jeg, at de bedste bøger er dem, hvor man til sidst sidder fuldkommen mundlam med en ordenligt blanding af forskellige følelser. Det er bøger, hvor man virkelig føler, at man har fået noget ud af dem.

Citat fra Will Grayson, Will Grayson: “Gode nyheder for en er altid dårlige nyheder for en anden.”

Citat fra Legend: “Hver dag betyder 24 nye timer. Hver dag betyder at alt er muligt igen. Du lever i øjeblikket, du dør i øjeblikket, du tager det hele én dag af gangen.”

Det skal lige kort siges/skrives, at jeg kunne have skrevet meget mere til alle bøgerne, men jeg ved ikke, om I er interesseret i deciderede anmeldelser af bøger? 

Søndagshygge

Søndagshygge

Fastelavnsboller

byd ind Sheryl Sandberg

l'oreal neglelak

L’Oral neglelak – Kvickly fastelavnsbolle – Sheryl Sandberg Byd Ind

Så blev det vinterferiens sidste dag. Vinterferien har for mig været meget travl, men også utrolig hyggelig.

Jeg startede med Melodi Grand Prix aftenen, som jo er en tradition for mig og nogle af pigerne fra min gamle klasse. Så tog jeg i sommerhus om søndagen og blev der til tirsdag, hvor jeg så blev sat af i Skive ved min Mormor og Morfar. Så kom jeg hjem torsdag, og skulle egentlig have været i biografen sammen med en veninde, men jeg kom alt for sent hjem. Fredag stod den på afslapning i fulde drag, inklusiv lidt for meget kage. Lørdag var jeg til fødselsdag hos Anna(se hendes gave her!) hvor vi så børne MGP, også en gammel tradition.

I morges var jeg lige ud og løbe en tur, men ellers skal der bare slappes 100% af, læses lidt i min bog, spises fastelavnsbolle, dele slik ud til små børn, og så skal der faktisk også skrives stil, ups!

Har du haft en god vinterferie?