Ugens tanker: om at lande

at lande lille

OBS. Dagens indlæg kommer til at handle om, hvad der kan føles som 10.000 forskellige ting. Ja, det handler om at lande, men det handler også om at gribe, om at smile, om forandringer, om at falde, at se og indse.

 

At lande kan forstås på mange måder. Vi kan se det som den fysiske aktivitet, der sker, når vi efter et stykke tid over eller under jorden igen kan lande trygt på fast grund. Vi kan se, det som værende noget symbolsk. Noget, som fortæller os, at vi er kommet hjem. Vi er endelig færdige med at lede efter et sted, hvor vi passer ind. Vi er landet.

Du skal vide

…at livet hver dag tilbyder dig minimum to til tre oplevelser, som kan gå hen og blive altafgørende for, hvordan din dag vil være i morgen. Oplevelserne kan være små ting, som mennesker du møder, ting du køber, en film du ser, men det kan også være større ting, som et dødsfald, en ulykke, en flytning.

Livet giver dig også hver dag muligheden for at vælge, hvordan du tackler disse oplevelser. Om du griner dig ud af situation med et totalt fejlkøb, eller om du flipper ud og føler, at alting da også bare er helt galt i dag… ser du, det er fuldkommen op til dig.

Lidt om chancer

Du skal vide, at livet nogle gange er så hamrende uretfærdigt, at det halve kunne have været nok. Det lader dig tage idiotiske beslutninger, som du senere hen vil fortryde. Du vil derefter forsøge at tilegne – bede om – en ny chance. Og nogle gange, har du muligheden for at gøre det hele godt igen. Du får muligheden for at rydde op i de ting, som du har smadret.

Men andre gange, så er der ingen vej tilbage. Der er ikke plads til fejltrin – slet ikke nogle så store, som dem du har begået. Du må indse, at det eneste rigtige og logiske, som du kan gøre nu, er at acceptere. Det værste og hårdeste i verden er s** at acceptere. Men nogle gange, er det en nødvendighed, for at vi kan komme videre i livet.

Det er så let at fortryde sine beslutninger her i livet. Men for det første, så får vi intet ud af blot at have ondt af os selv. Og for det andet, så lærer vi nogle af de vigtigste ting i livet, når vi står midt i fiasko. Vi lærer, at vi fejlede. Vi lærer, hvad vi ikke skal gøre næste gang.

Højt at flyve… langt at falde

Jeg drømmer om rigtig, rigtig, rigtig, rigtig mange ting. Mange af mine drømme er små. Det kan være små gøremål, som jeg blot vælger at kalde drømme, fordi ordet lyder så godt. Det kan være en drøm om, at jeg en dag vil få ryddet ud i mit sortiment af tøj. Det kan også være drømmen om at smile lidt mere.

Og drømme kan minde om at flyve. Tanker kan minde om at flyve. De kan minde om mange ting – og de kan minde dig på dig. De kan minde dig på mennesker. Minde dig på gamle oplevelser. Men mest af alt, så minder drømme om at flyve.

Og at have mange drømme, vil så derfor betyde, at man flyver meget, meget højt – nogle gange lidt for højt. Drømme kan minde om ambitioner. Ambitionen om at ville det hele, på så forfærdelig kort tid. Ambitionen om at være den bedste, når man allerede har mødt den dygtigste.

At flyve, have drømme, have ambitioner, kan gøre rigtig ondt. For som ordsproget siger, jo højere du flyver, jo højere vil du også falde. Jo mere vil du slå dig.

Dog skal det på ingen måder virke som en afholdelse fra at tage store chancer eller skridt i livet. Og det skal heller ikke betyde, at man ikke må have ambitioner – bare de ikke bliver så tårnhøje, at de skader mere, end de nogensinde ville have kunnet gavne.

Jeg håber, at tankestrømmen ikke afskrækkede dig fuldkommen.

Du må have en forhåbentlig fortsat god tirsdag – og resten af ugen.

En ny begyndelse

lise

afskedsgave

Det er ikke altid lige sjovt, når der pludselig sker en masser forandringer og man skal tilpasse sig nye vaner, traditioner osv. Rigtig mange mennesker undgår alt for mange forandringer og begrænser derfor sig selv meget i livet.

Men jeg kender en person, som er så hammer modig – og så klar på udfordringer og forandringer. Hun er en af mine bedsteveninder og om 4 dage rejser hun til New Zealand i 10 måneder blot 16 år gammel. Hun skal være udvekslingstudent og derfor gå i skole i landet – med skoleuniform!

Ovenover ser du min afskedsgave til hende udenpå. Indeni æsken ligger der en lille guldhalskæde formet som et fiskeben, hvilket skulle bringe held. Min veninde fik gaven i går, da vi lige mødtes for at sige ordentligt farvel for sidste gang inden den lange rejse.

Ellers bliver indlægget i dag ikke meget længere. Jeg smutter tilbage til min travle sommerferie… dejligt, at jeg snart kan begynde at mærke varmen fra Mallorca – det bliver så skønt at komme væk nogle dage og koble 100% fra.

Synes du også, at det er modigt gjort?

Ugens tanker: 16 ting jeg har lært

16 årDet er vist efterhånden ved at være et meget kendt ordsprog, at man bliver klogere med alderen? Man lære selvfølgelig en masse ting af at vokse op. Du lærer af dine fejl og dine sejre. Men jeg tænker ikke, at man nødvendigvis bliver dummere jo yngre man er?

I dag skal det handle om 16 ting, som jeg har lært i løbet af mit 16 årige liv. Stort set alle punkterne ovenover er ting, som jeg har lært i forskellige situationer. Jeg har måske lært nogle af dem på den hårde måde, eller måske har jeg lært dem lidt på afstand – men det lader vi blive til en anden gang.

En lille reminder

Det vigtigste i dag er, at jeg vil have dig til at tænke over, hvad du har lært i den tid, som du har tilbragt her på jorden. Det lyder alt for stort og filosofisk når jeg siger det, men nogle gange er det bare super, super vigtigt, at du egentlig tænker over, hvor meget du egentlig har lært, og hvor stærk du er!

Jeg opfordrer dig til at læse mine 16 ting igennem, tænk over, om der måske er noget, som du kan relatere til? Ellers håber jeg, at du kan lære en smule af mine ord – selvom jeg jo ‘kun’ er seksten.

Kort update

Jeg vil også kort bruge dagens indlæg til at snakke kort om min fødselsdag i går. Jeg havde en super dejlig aften med en del af min familie, samt min kæreste – som endnu engang kom langvejs fra. Ellers har nyder jeg blot weekenden, der er ikke andet på programmet end en opvisning i morgen tidlig.

Hvad har du lært?

Feriedrømme

Vacation: I'm dreaming of beaches and sunny nights

Kabine kuffert | Solbriller | Solhat

Min mor er lige kommet hjem fra den dejligste – og lækreste – ferie på Fuerteventura sammen med hendes kæreste. De havde en rigtig dejlig tur, med rigtig godt vejr. Så man kan da næsten ikke andet end at blive dødmisundelig, når man er fanget i et land, hvor det er gråt 350 dage om året – det føles i hvert fald sådan.

Midt i al min misundelse tænkte jeg, at jeg meget passende kunne lave et kort lille blogindlæg. Jeg kan nemlig godt lide billeder og accessories – specielt når de er samlet i en lækker collage på min blog. Du kan finde den yderst lækre kuffert på linket under billedet, den er fra et mærke kaldt DUBAI, solbrillerne er meget simpelt fra H&M, de fungerer ganske fint, jeg har selv et par og hatten er fra ONLY – dog har jeg aldrig været typen, som går med hat, mit hoved er lidt for stort?

Jeg sidder lige nu og drømmer om sol, vand, varme – og, ja egentlig bare et sted, hvor man ikke konstant skal pakkes ind i halstørklæde, jakke, vanter osv. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, som sidder og tænker på lidt varmere vejr? Heldigvis kan man jo håbe på, at foråret snart begynder at vise sig lidt mere frem, det er efterhånden længe ventet.

Savner du også lidt sol og varme?

Billede - DK (1)

Finally friday

Finally friday: I really needed this

Tumblr billeder

Jeg drømmer nogle gange om at tage afsted på eventyr. På en måde bare holde en pause og køre afsted uden egentlig at tænker over, hvor jeg er på vej hen. Det ville være så fedt at opleve verden, ja bare at holde sit eget land i det hele taget. Men så slår det mig pludselig… jeg er kun 15 år, og jeg skal til afgangsprøve om meget kort tid, jeg kan ikke lige tage afsted på eventyr.

Men så er det jo godt at man har fredage, og at man har hele to fantastiske dage, som følger efter. Jeg skal blank indrømme, at én af mine yndlings aktiviteter – hvis man kan kalde dét det -, er at flade ud på sofaen og se ét eller andet latterligt tv-program, som jeg slet ikke behøver at tænke over. Dog får jeg sjældent denne mulighed, da jeg lever et, mildt sagt; små stresset liv. Jeg er alt for træt af hverdagens mange gøremål, når jeg endelig kommer til fredag. Så jeg ender faktisk ofte i seng klokken 22, fordi jeg er så forfærdelig træt.

Dog vil jeg alligevel, i alle gøremålene, lave lidt plads til dig og lidt plads til bloggen. Så jeg vil bruge de 10 minutter her inden jeg går i seng (indlægget her er skrevet klokken 20:51 torsdag aften) på at ønske dig en rigtig dejlige fredag og en fantastisk lækker weekend. For mit vedkommende står den på 2 opvisninger i morgen og 1 på søndag, så er den weekend vist også væk.

Rigtig god fredag til dig derude!