Jeg har holdt pause, og du burde gøre det samme

Moi

Jeg havde brug for en pause. Ikke fordi jeg føler, at bloggen er noget, som jeg SKAL gøre. Men mere fordi jeg havde brug for en kort tænkepause. Bare lige et antal tilstrækkelige dage, så jeg kunne finde ud af, hvem jeg skal være, og hvordan mit liv skal forme sig de næste 3-4 år.

 

De fleste af jer ved måske, at jeg står midt i den sidste halvdel af 9. klasse. Jeg har et par måneder tilbage, før jeg skal forlade det, som udgjorde en tryg hverdag for mig gennem hele min barndom. Der sker rigtig mange ting lige nu. Ikke nok med at man er teenager, og alle hormonerne flagrer rundt i kroppen som bier i en bikube… Så skal man pludselig også til at vælge, hvem man er – og hvem man vil være.

 

De sidste par dage har fået mig til at genoverveje en masse valg, som jeg før har haft oppe at vende i hovedet. F.eks.; efterskole, designer, HHX, STX, 10. klasse osv. mulighederne er uendelige. Jeg skal have taget en beslutning omkring min fremtid inden den 1. februar. Det vil sige, at der er en deadline.

Og der er et par ting omkring valg, som har en udløbsdato… de skal gennemtænkes. Det kræver, at man tager en tænkepause. Vi er lige kommet ind i et nyt år, hvilket betyder, at mange står med nye beslutninger og nye udfordringer. Jeg vil derfor opfordre dig til at tage en kort pause; hold fri fra Facebook i et par dage, sluk fjernsynet, ring til en gammel ven/veninde og tilbyd en kop kakao, plant dig selv dybt ind under dynen og slap af. Du skal ikke lave noget konstant – det er absolut i orden at kede sig engang i mellem.

Jeg glæder mig til at se bloggen noget mere for fremtiden.

Ugens tanker: at gå sine egne veje

DSC_0270 (2)

Selvom vi står lige midt i en julemåned, så kommer dagens indlæg ikke til at handle om gaver, flæskesteg eller julemænd. Derimod vil jeg tage en omgang af ‘Ugens Tanker’ op igen, for at samle lidt op på alle de tanker, som jeg har gået med – siden sidste gang denne type indlæg viste sig på bloggen.

I dag skal det handle om at gå sine egne veje. For mig er det en meget vigtig overskrift, da jeg står midt i mit sidste år af folkeskolen og snart skal skilles fra alle mine trygge/kendte rammer og venner. Dog kan indlægget sagtens have betydning for dig, selvom du måske ikke lige står i samme situationen. Det er nemlig altid relevant at skulle gå sine egne veje.

Jeg har prøvet på at gøre det kort i dag.

At følge alle de andre

Jeg ser i øjeblikket rigtig, rigtig mange af mine venner, veninder og klassekammerater, som vælger gymnasiet, fordi det gør ‘alle de andre’. Fair nok. Mennesker er født som folkdyr, det ligger i vores natur at følge mennesker. Men det er bare så ærgerligt, at vores venner skal have indflydelse på de næste 2, 3, 4 år af vores liv. Selvfølgelig er det fedt, at man kan være det samme sted, som alle de andre. Men der er jo også nye venner at få, hvis du vælger noget helt andet?

Jeg kan godt forstå, at der er nogle personer, som vælger det de andre gør, fordi det er ‘nemmere’. Det kan måske virke ‘nemmere’ at tage på gymnasiet, for så har du dine gamle trygge rammer – og du har yderligere tre år til at beslutte, hvad du vil bagefter. Men husk, at hvis du brænder for noget andet, så er det måske der, du skal være modig og tage en anden vej?

At følge sit hjerte

Hvilken kliché jeg dog tillader mig at bruge her. Men det er rigtigt. Følg det, som du brænder for. Jeg har selv tidligere været alt for dårlig til dette, og jeg er det nok egentlig også stadigvæk – jeg drømte f.eks. om at blive designer næsten hele min barndom, men alligevel vælger jeg nu en HHX.

Det er bare så vigtigt, at du har dig selv med, når du træffer beslutninger i livet. Du skal gøre, hvad du har lyst til, selvom alle de venner måske vælger noget andet. Har du lyst til at være skuespiller? Fedt! Grib da chancen – nogen skal jo være det, så hvorfor skulle det ikke være dig?

Hvordan gør man så lige det?

Jeg forstår godt, at det kan være frustrerende, at man skal følge sig hjerte. For hvor er det egentlig lige, at det vil hen? Jeg plejer ofte, at forestille mig, hvordan mit liv ville være, hvis jeg tog forskellige beslutninger. Hvordan ville jeg have det. Ville jeg være glad? Ville jeg kunne leve i det resten af mit liv?

Ellers virker det næsten altid, hvis du slår plat og krone om det – så ved du nemlig, hvilket udfald du håber mest på, når mønten er i luften.

Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker, så vil du ikke smide en kommentar – så skal jeg nok svare!

Ugens tanker: efterskole vs. gymnasium

efterskole gymnasium

Jeg ved godt, at jeg bestemt ikke er den første, som skal igennem den kæmpe beslutning, som det jo er at vælge, hvad man skal efter 9. Hvert år skal en enorm stor håndfuld unge vælge deres fremtid, og mulighederne er næsten umulige at begrænse. Du kan vælge HHX, STX, HF, HTX, HG, erhvervsuddannelser – som der oven i købet er hele 105 af -, efterskole eller måske 10. klasse.

Jeg tænker, at jeg vil lave en form for ulemper/fordele i dette indlæg om ugens tanker. Husk, at det er 100% min egen mening, og jeg er klar over, at alle ikke er enige. Jeg er selv meget splittet om, hvor vidt jeg skal det ene eller det andet?

Fordele ved gymnasiet

  1. Det koster ikke noget
  2. Du får lov til at have fag, som du rent faktisk interesserer dig for
  3. Hvis alle dine venner også skal på gymnasiet – eller lign. -, så bliver I studenter samtidig
  4. Du har mulighed for at have et job
  5. Du kan gå til præcis de fritidsinteresser, som du vil

Ulemper ved at tage direkte på gymnasiet

  1. Der er måske mange, som har gået på efterskole og er et år ældre, så du kan være bagud
  2. Det kan være hårdt at gå direkte fra den ene skole til den anden uden en lille pause
  3. Du er måske usikker på, hvad du vil og ender med at vælge den forkerte uddannelse (STX, HHX, HTX, HG osv.)

Fordele ved efterskolen

  1. Du får muligvis flere socialefærdigheder
  2. Du får lige et ekstra år til at blive mere moden
  3. Du lærer en masse nye mennesker at kende
  4. Du får oplevelser for livet
  5. Du kan bruge et helt år på at fordybe dig i dine interesser

Ulemper ved efterskolen

  1. Det kan være utrolig hårdt, at man skal være på 24/7, hvis man ikke er specielt ekstrovert
  2. Du lider måske af hjemve og savner både familie, venner og de gamle vaner
  3. Privatliv findes næsten ikke

Husk, at det er min egen personlige mening. Jeg har ikke gået på efterskole, så jeg har kun nogle fordomme om, hvordan det er.

Hvis du har nogle gode råd – eller et spørgsmål -, så er du altid velkommen til at skrive til mig!

Sommerferie 2015

Summer flowers

grass

blomster

blomst

Så blev det endelig sidste skoledag. Jeg har været nødt til at lede overalt i mit kamera for at finde lidt sommerbilleder, for vejret udenfor ligner alt andet end sommer. I dag bliver det et meget kort indlæg, for jeg er træt – for at være helt ærlig.

Billederne ovenover er fra sidste år, og de er allesammen fra min fars bedstemor-ligende-have – seriøst alt for mange blomster, på alt for lidt plads.

For mit vedkommende er jeg lige blevet færdig med 8. klasse. Jeg har valgt, at jeg skal fortsætte på samme skole i 9. klasse efter sommerferien. I sommerferien skal jeg bl.a. til Italien, jeg skal arbejde og så skal jeg hygge på stranden med veninderne.

Jeg håber, at I får en rigtig god sommerferie!

Lige i øjeblikket

study

studyblr

studying

Der sker rigtig meget for tiden, og jeg har rigtig travlt – næsten hele tiden. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, og så er jeg ualmindelig dårlig til at sige nej, så jeg ender næsten altid med en fyldt kalender.

Lige i øjeblikket sidder jeg hjemme på stuegulvet, og her har jeg plantet mine papir, lektier og en lærerbog om psykiatri. Det, at jeg læser psykiatri, har fået Anne-Sofie til at kalde mig en unormal-nørd, men det er jeg efterhånden blevet vant til, her hentyder jeg bl.a. til min søster, som ofte kalder mig nørdet.

Lige i øjeblikket er jeg også ved at overveje efterskole. Planen var ellers, at jeg skulle gå i 9. på min nuværende skole og så ellers direkte på HHX. Men på det seneste er jeg begyndt at overveje efterskole i 9.? Ved ikke om I har nogle gode råd?

Så er det også snart ved at være tid til, at jeg kører til Berlin med Anne-Sofie og hendes forældre. Det er den 4-7. juni, så der kommer forhåbentlig en masse fede billeder på bloggen, når jeg vender hjem igen.