Ugens tanker: at overskride sine grænser

grænser

Tag lige et par minutter til at tænke over, hvornår du sidst overskred nogle af dine grænser. Hvornår du sidst udfordrede dig selv og gjorde noget, som du normalt aldrig ville have gjort. Det kan være en lille ting, som at række hånden op i timerne, selvom du aldrig er vant til det. Eller måske overskrider du en personlig grænse ved at tage bussen alene?

Oplevelser

Jeg prøvede noget meget specielt i går. Jeg var på udflugt med min klasse til Fort Østerlund – et sted fyldt med grænseoverskridende forhindringer, som primært foregår over vand. For mig var det specielt svært, da jeg er utrolig bange for at få hovedet under vand – ja, jeg ved godt, at jeg er femten, men jeg kan begynde at græde, hvis jeg bare er den mindste smule tæt på. Jeg overskred samtlige grænser i går. F.eks. ville jeg aldrig nogensinde begive mig ud på et 70 m langt reb, som var placeret 4 meter over vandet, hvor man kun have et reb ovenover hovedet til at holde fast – der var ikke noget med at blive spændt fast -, men jeg gjorde det!

De oplevelser, som jeg havde i går, gav mig ideen til denne udgave af Ugens Tanker. Jeg er nemlig personligt alt for dårlig til at overskride mine grænser. Jeg kan godt finde ud af det, men jeg gør det bare for sjældent.

Det psykiske vs. det fysiske

Ofte udvikles ideen om grænser i vores hoved, det er noget, som vi føler psykisk. Grænser kan være, når din hjerne fortæller dig, at det din krop vil, det er helt forkert og måske endda farligt. Den fortæller dig derfor, at du straks skal finde tilbage til din tryghedszone. Det er din psykiske grænse.

Den fysiske grænse er enkelt nok den grænse, der opstår, når din krop simpelthen siger stop helt per automatik. F.eks. når du ikke kan lave flere mavebøjninger(dog skal det lige siges, at din hjerne ofte giver op, langt før din krop gør det!), eller når du er propmæt og ikke kan spise mere. Her er det en fysisk grænse, som fortæller dig, at du skal stoppe. Den fysiske grænse kan ikke rigtig overskrides, i hvert fald ikke uden en stor risiko for at komme til skade.

Tryghedszonen

Arhh… det sikreste sted på jorden… din tryghedszone. Det er der, hvor du altid gemmer dig i hverdagen. Tryghedszonen er skyld i, at du aldrig fik spurgt den søde fyr om hans nummer. Skyld i, at du aldrig fik lært noget i idræt, fordi din tryghedszone sagde, at det var for pinligt. Eller skyld i, at du ikke kunne deltage, når dine klassekammerater klatrede op i et 5 meter højt tårn.

Jeg tror på, at man skal overskride sine grænser. og det skal man allerhelst gøre hver dag. Forstå mig ret; du skal ikke springe ud fra en klippe hver dag, medmindre du selvfølgelig har en ekstrem trang til det. Det gælder om de små grænser, som jeg også har nævnt tidligere. En grænse kan være, at være sig selv. At tage en anderledes trøje på. Sige nogen, som behandler dig skidt, imod. Det kan være lige det, som gør dig utryg eller bange.

Hvis du prøver at tænke over det, så vil det hurtigt falde dig meget naturligt at bevæge dig ud af din tryghedszone. Du skal bare gøre det en lille smule hver dag, så det bliver en vane. Husk at babyskridt er mindst lige så vigtige som de store!

At have mod på det hele… og så alligevel ikke

Nu har jeg vel egentlig fået fremstået grænser som noget meget positivt, og noget som nemt kan overkommes. Men det er faktisk stik modsat. Jeg kom ikke under vandet med hovedet i går. Simpelthen fordi jeg lod mine grænser vinde – det kan jeg egentlig godt sidde og fortryde en smule nu. Men jeg lod grænserne vinde, fordi frygten for at få hovedet under vand, den har siddet i mig så længe. Jeg har altid været bange for det, så jeg har bare ladet frygten vokse sig større og større med tiden.

Jeg var engang super genert, stille og i det hele taget en meget indelukket person. Så jeg ved virkelig, hvad det vil sige at overskride grænser. I starten er det et helt ‘mindset’, som skal ændres. Du skal tænke anderledes, være dig selv og værst af alt… du skal slippe kontrollen! Den sidste er jeg ikke god til. Jeg er udpræget kontrolfreak med kæmpe K. Og det værste af alt; for at overskride stort set alle mine grænser, skal jeg miste kontrollen.

Jeg ved, at det er svært. Og det er alt for nemt for mig at sidder her og skrive om. Alle har personlige grænser, og alle har forskellige måder at tackle dem på. Det er vigtigt, at du lytter til dig selv, hvis du skal overskride grænser. Du må godt blive utryg, græde og ryste. Men lyt til, hvad dit hoved og dit hjerte fortæller dig, for det kan også blive en meget ubehagelig oplevelse, hvis du ikke er klar til at overskride en bestemt grænse.

Lav en liste med 3 ting, som du er bange for, eller som overskrider dine grænser. Tag dem langsomt én af gangen, så du udfordrer dig selv!

Sidste uges tanker: At sige sandheden

Forrig uges tanker: Om at lære at slå kolbøtter