Jeg har fået løn – sneak peak

lønførste lønsneak peak

Okay… jeg vil lige starte med at sige, at jeg normalt er vildt dårlig til at bruge mine penge. Jeg har ikke engang brugt én eneste øre fra mine konfirmations-penge. Der er både fordele og ulemper ved denne egenskab. Ulemperne er, at jeg meget sjældent er i stand til at lade mig selv nyde dét at købe nogle lidt dyrere ting – dvs. tøj, som koster mere end 300 kr. eller nogle gode kvalitetsprodukter. Fordelene er, at jeg ofte altid har alle mine penge med hjem igen, når jeg har været på bytur med pigerne.

I torsdags fik jeg for første gang løn. Jeg har jo lige fået arbejde, så det med at få en lønseddel, det er helt nyt for mig. Efter lang overvejelse og en kort snak med både min mor og Anne-Sofie, så besluttede jeg mig for, at jeg skulle bruge nogle af pengene – det endte faktisk med, at jeg brugte alle… ups!

Jeg vil først løfte sløret for mine køb lidt senere, men jeg kan afsløre, at jeg har overgået mig selv og købt en trøje til 560 kr.

Tjener du dine egne penge?