Jeg har shoppet… igen

pung

solbriller only

pung og smykker

day pung

Wave ring fra HVISK | Soulmate ring fra Spinning | Ring fra Maanesten | Day Gweneth pung | ONLY solbriller

Jeg sad faktisk og synes, at det var dybt humoristisk, da jeg skulle tage billederne til dette indlæg. Ikke fordi billederne som sådan er sjove, men fordi jeg igen, igen, igen har været ude at shoppe… I know. Men det der med at være 14-dags lønnede, det er altså ret lækkert nogle gange – især når man elsker at shoppe.

Det skal dog lige siges, at jeg brugte maks. 500 kr. på min tur ind til byen her i forgårs. Jeg ved ikke, om det er meget eller lidt, men jeg fik kun købt ting, som jeg manglede + en neglelak, som bare var lidt for flot til at lade stående. Ellers blev penge brugt på en pung fra DAY, som jeg skal bruge til al min medicin – nu lyder jeg som en junkie, men jeg lider altså blot af astma, allergi og køresyge + der ligger et par hovedpinepiller, som faktisk ikke skal sluges, for det kan jeg bare slet ikke…

Ellers går det stille og roligt fremad med mine eksamener. Jeg har overstået de første to mundtlige – engelsk og matematik -, og mangler nu bare de tre sidste; dansk, naturfaglig og tysk. Jeg skal allerede op i dansk mandag, hvilket er meget snart, da jeg for et par dage mistede 75% af mit arbejde og derfor måtte starte forfra… men det går, sådan da.

Ellers skal jeg faktisk ud på en 9 kilometers løbetur i dag… dog er det en smule interval, så ender nok ud med 5 km samelede løb… men i det her vejr? Hvis jeg kommer levende tilbage skal jeg nok give lyd fra mig!

Rigtig dejlig fredag – og god kommende weekend!

Notesbøger til samlingen

noter3

noter

noter2

Kan du huske, da du var yngre? Måske samlede du på diverse kort, servietter, glansbilleder? Jeg samlede i hvert fald på ti tusinder af forskellige ting. Det er faktisk utroligt, hvor stor en samling af ting jeg har smidt ud her i går, fordi jeg var ved at rydde op på mit værelse. Det kan godt være, at det bare er mig, som har været en lille samler?

Nu er jeg så begyndt at samle på notesbøger – eller ikke helt begyndt, jeg har gjort det i et par år. Jeg har utrolig svært ved at gå forbi Søstrene Grene uden lige at kigge efter deres nyeste kuld af blokke. Jeg har ét eller andet for pæne bøger, jeg ved virkelig ikke, hvad det er. Jeg bruger dog yderst sjældent en notesbog, faktisk tror jeg aldrig, at jeg har brugt en fuldkommen op?

Min far er faktisk begyndt at kalde mig for en lille forbruger, fordi jeg i følge ham køber en masse ting – jeg har da kun bestilt 8 ting fra H&M, købt tre notesbøger og en jakke… Nej, det er da ikke for meget?

Samler du på noget? Eller gjorde du, da du var yngre?

New in – H&M makeup + halskæde

H&M bermuda lipgloss H&M collage h&m makeup

H&m tanquil tarn

h&m neglelak

Neglelak – Tanquil Tarn | Lipgloss – Bermuda Sand | Guldhalskæde

Jeg ved det… jeg ved det. Det er ikke spor lang tid siden, at jeg sidst har været ude og bruge penge, men teknisk set brugte jeg ingen penge denne gang, jeg havde nemlig et gavekort i tasken. Hvilken sådan set var meget heldig, for jeg har lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke må bruge af min løn her de næste 14 dage – pyha, det kan altså godt være svært!

Nu til sagen; jeg har længe gået og kigget på H&M’s makeupkollektioner både online og i de fysiske butikker. Og jeg må indrømme, at jeg er en smule fascineret. Jeg synes, at deres design er utroligt lækkert, og det er jo dejligt, hvis man som mig har det meste af sin makeup stående fremme. Derudover har jeg hørt en masse gode ting om produkterne bl.a. deres lipgloss’.

Jeg var til galla i lørdags, hvor jeg havde alle tre ting på. Jeg er helt forelsket i bl.a. neglelakken, som jeg har fået utrolig mange komplimenter på. Det er godt nok ikke en forårsfarve, men den er bare flot! Lipgloss’en er ikke så pigmenteret, så den giver kun en meget svag farve, hvilket passer mig helt fint.

OBS! Jeg kan rigtig godt lide både lipgloss’en og neglelakken (samt den flotte halskæde), dog skal man huske, at det er billig makeup, og det kan altså også godt spores i kvaliteten. Hvis du bestiller online, så skal du være opmærksom på, at farverne snyder rigtig meget. Jeg købte begge mine produkter i en fysisk butik efter at have kigget på dem på nettet – der er en KÆMPE forskel!

Har du prøvet nogle af H&M’s produkter, som du måske kan anbefale?

IPhone 6 – ny mobil

Iphone

iphone 6

iphone4

Så blev det endnu engang weekend, og der skal ske en masse ting de næste par dage. Min storesøster fylder nemlig atten, så der holdes fødselsdag i dag hos min mor og i morgen hos min far. Derfor skal der nok blive en masse at se til.

I torsdags modtog jeg en rigtig lækker sag med posten. Jeg har nemlig fået en ny mobil. Nogle af mine veninder ved måske, at jeg havde verdens langsomste (kan man godt sige det?) og dårligste IPhone 4 – jeg købte den brugt for over to år siden, og der var den endda to år gammel. Så nu var det tid til en ny. Min mor har heldigvis været så sød at sponsorere halvdelen af prisen, så det var ikke helt så meget af min løn, som skulle gives ud. Hun har også været så sød at købe et enormt lækker cover fra DAY.

Vi får gæster allerede her om en halv time, så nu skal jeg vist også til at gøre mig klar… Ellers når jeg det vist ikke.

Too much money

Too much money

Envii miami pants – H&M trøje – H&M ur – H&M taske – Max Factor eyeliner (yderst nødvendig) – Lancôme Trésor in love

Jeg ved ikke rigtig, om jeg er så god til det med at tjene penge og bruge dem? Jeg havde lagt et budget for september, som lå på, at jeg måtte bruge halvdelen af min løn – jeg er timelønnet, så det varierer lidt fra måned til måned. Resten skal spares op. Nu er måneden snart slut, og jeg har brugt 250 kr for meget… ups! Jeg har altså brugt lidt for mange penge.

Når jeg kigger på mit budget – jeg har en super smart app -, så kan jeg se, hvad jeg bruger flest penge på… Personlig pleje og tøj og sko ligger klart øverst. Men faktisk er 68 % af det jeg har købt være nødvendigheder. Delvist, fordi jeg var nødt til at betale nogle ting for min mor, og fordi jeg ser busturer til Århus som en nødvendighed.

Forhåbentlig klarer jeg det bedre i næste måned!