Jeg er tilbage…

jeg er tilbage

… syg, konfirmeret, 15 år og nu med arbejde. Ja der er sket meget på lidt over en måned, bl.a. har jeg virkelig savnet at blogge – hvilket faktisk har resulteret i, at min dagbog er blevet brugt lidt mere end normalt. Grunden til mit fravær har ikke engang være selvforskyldt denne gang, min søster skulle bruge min computer, da hendes egen var i stykker og skulle til reparation.

Lige nu har jeg planet mig på sofaen hjemme hos min mor, jeg har lige skrevet en stil og så har jeg haft ondt i halsen siden i går aftes. Jeg må nok være ærlig og sige, at jeg nok har klædt mig lidt for sommerligt på det seneste, så jeg fortjener nok egentlig en forkølelse.

Så er jeg blevet konfirmeret, det blev jeg faktisk den 25. april, så det er allerede ved at være lang tid siden. Jeg skal nok lige bringe et indlæg med billeder og lidt historier fra dagen. Jeg er også fyldt 15. Det gjorde jeg den 15. april. Så nu skal jeg have e-post, nemid og alt det der indviklede voksen-stuff.

Da jeg nu endelig er fyldt 15, har jeg også mulighed for at få et job. Det fik jeg i søndags, da jeg var til jobsamtale hos en bager tæt på mig. Det resulterede i, at jeg skal begynde på arbejde når bageren/butikken åbner den 5. juni. Jeg glæder mig faktisk ret meget, så tjener man lige pludselig sine egne penge.

Nu vil jeg slutte her, selvom jeg egentlig kunne blive ved i evigheder. Men vi ses en anden gang!

Jeg håber I får en dejlig tirsdag!

Brobygning

Brobygning

OBS! Billedet er ikke mit!

Jeg føler det er evigheder siden jeg sidst har skrevet. Og igen, igen må jeg desværre bare erkende at jeg simpelthen har lidt for travlt. Jeg har så svært ved at sige nej, så jeg ender altid med at påtage mig 117 forskellige opgaver, på én gang. Dog håber jeg inderligt, at jeg snart bliver bedre til at prioritere og organisere min tid bedst mulig. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at skrive på bloggen, og elsker at få mulighed for at vise jer lige hvad jeg har lyst til.

Det blev lige en lidt lang intro. I denne uge er jeg på brobygning – eller introkurser, som det nu så fancy hedder. Jeg skal være på Aarhus Tech her mandag – tirsdag og HHX onsdag – fredag. Jeg synes brobygning er en super fed mulighed for at få snuset lidt til de forskellige muligheder efter 9. Jeg er stadig meget i tvivl om jeg skal på efterskole i 10. eller om jeg bare skal gå direkte til uddannelse. Jeg ender nok med at tage direkte på HHX, for jeg føler mig egentlig allerede klar nu.

Jeg ved ikke om det på nogen måde kunne være interessant, men hvis I synes, så kan jeg jo skrive om mine fremtids-mål engang?

:||English recap: This week i’m on ‘brobygning’. This means that i’m trying out two different educations for a week. I chose Aarhus Tech(media production) and HHX(A higher education in finance and trading) I don’t know if it would be exciting, but i’m considering making a post about my future plans?

bloglovin