3. december + en varm anbefaling

Vores køkkenbord

Billeder fra: http://www.voreskoekkenbord.dk/

Så blev det 3. december på nul komma fem. Jeg er stadig ikke helt kommet i julehumør – jeg har ikke engang fået set julekalender endnu. Heldigvis, så tager min mor julepynt frem senere i dag, så hjælper det forhåbentlig lidt på det. Ellers begynder de jo at spille julemusik overalt, så mon ikke stemningen snart rammer mig?

I dag har jeg en lille anbefaling med til jer. Min gode veninde Anne-Sofie og hendes mor har nemlig for nyligt oprettet en fælles blog omkring mad. Det er super hyggeligt, da de begge har en stor interesse for det – og så er Anne-Sofie skide dygtig til at tage billeder! De har en masse lækre opskrifter, og jeg ved, at der kommer en masse juleting/opskrifter i løbet af december, så de er værd at følge!

Besøg deres blog på: http://www.voreskoekkenbord.dk/

Jeg har en lille overraskelse til jer på søndag, så husk at kigge med!

De 3 mest populære opskrifter

De tre mest populære opskrifter

Egentlig sidder jeg begravet i en analyse af et digt og en lidt træls matematik aflevering, men jeg følte alligevel godt, at jeg kunne klemme et indlæg ind i dag. Jeg sidder egentlig også og dufter til min mors madlavning, hun er nemlig ved at lave vores Sunde og lækre wokret med masser af grønt!

Det er efterhånden ved at være lidt tid siden, at der er kommet nye opskrifter på bloggen. Jeg undskylder, men jeg har simpelthen været for dårlig til at få fotograferet min mors og mine kokkerier. Derfor bringer jeg dig i dag de tre mest populære opskrifter fra bloggen. Det er altså de opskrifter, som har haft flest ‘hits’.

1. Sunde pandekager med bær

Uhh… hvor er jeg altså glad for, at netop denne opskrift ligger øverst. Det er nemlig også min favorit, for jeg ELSKER pandekager om morgenen. Det føles lidt som om man får dessert til morgenmad, hvilket jo altid er en lækker følelse!

Pandekagerne kan laves både i en gultenfri, laktosefri og vegansk version. Find opskriften HER!

2. Nem og billig æggekage

Det er faktisk lidt sjovt, at denne opskrift har været så populær. Den er faktisk lavet utrolig spontant af Anne-Sofie og jeg. Det er lidt én af de der opskrifter, hvor man bare snupper, hvad man lige har i køleskabet. Det var første gang nogensinde, at jeg skulle lave en æggekage, så jeg var meget tilfreds med resultatet.

Du kan finde opskriften HER!

3. Lækkert foccacia brød

Jeg er helt vild med den her opskrift. Brødet er blevet bagt omkring tusind gange herhjemme og kører nærmest bare på rutine, da jeg kan hele opskriften i hovedet. Det er, efter min smag, verdens lækreste og nemmeste brød, tro mig, man kan overhovedet ikke stoppe med at spise det!

Find opskriften HER!

Jeg håber, at du måske blev lidt inspireret? Nu vil jeg vende tilbage til mine lektier. Jeg håber at du får/har haft en god dag! 

Sund og lækker wokret med masser af grønt

wokret nem og lækker

wokret med masser af grønt

Min mor og jeg elsker wokretter. Det er både nemt, billigt, lækkert og hurtigt. Denne wokret indeholder nogle lækre sunde grøntsager og en nem marinade med bl.a. soya, som giver nudlerne en fantastisk smag.

Retten kan selvfølgelig laves med andre grøntsager som f.eks. søde kartofler, baby majs, forårslag eller lign. Det er helt op til dine smagsløg. Prøv også gerne retten med soyapasta, så bliver den endnu sundere!

Læs videre for at se opskriften

Continue Reading

Hjemmelavede bagels

bagel3

bagel2

bagel

Så er det blevet onsdag, og for mit vedkommende er der kun 4 dage indtil første skoledag, jeg starter nemlig allerede på mandag. I går var jeg i Aarhus sammen med min mor, vi var bl.a. i biografen og se Minions, og så fik jeg et par nye sko – læs med i morgen.

I dag har jeg en opskrift klar til jer. Jeg er kæmpe bagel-fan og elsker dem især varme om morgenen. Denne slags er lavet ud fra en opskrift i kogebogen: Opskrifter og små glimt af hverdags lykke. Den er skrevet af én af mine yndlings madbloggere fra Valdemarsro. Tjek hendes blog ud, hun er super sød, god til at skrive og så tager hun nogle enormt dejlige billeder. Bagels’ne – kan man skrive det? – blev faktisk bagt for et stykke tid siden sammen med skønne Anne-Sofie.

Jeg har aldrig helt turdet at begive mig ud i bagningen af bagels. Det virker på én eller anden måde helt forkert for mig at koge dej. Men jeg må nok sige, at de hjemmelavede smager 110 gange bedre, end dem man køber på frost i supermarkedet!

Læs videre for at se opskriften på hjemmelavede bagels.

Continue Reading

Store lækre chokolade cookies

verdens bedste chokolade cookies

cookies collage

chokoladecookies

cookies

Jeg har fri i dag, så nu kan jeg endelig bare slappe af – gå sent i seng og stå sent op -, uden dårlig samvittighed. Det er vel det hele sommerferien handler om? Altså at slappe af?

Selvom jeg er helt nede i gear i dag, så skal du ikke snydes for et blogindlæg. Jeg har nemlig bagt nogle ualmindelige lækre cookies, som jeg simpelthen bare er nødt til at dele med dig!

Min søster, min far og jeg elsker chokolade cookies. Specielt dem, hvor der bestemt ikke er sparet på noget som helst. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at disse cookies ikke er specielt sunde. Desværre kan jeg vist godt love dig, at du får svært ved at holde igen, for de her cookies er bare de bedste! Derfor er jeg også stolt af at kunne sige, at denne opskrift er min helt egen lavet med en smule hjælp fra diverse cookie-elskere.

Læs videre for at se opskriften!

Continue Reading