Just in / H&M

H&M kjole

h&m tøjhm collageH&M øreringe

Jeg har den her tendens til at bestille ret meget tøj hjem fra en hjemmeside, og så returnere cirka halvdelen igen. Det er egentlig mest for lige at prøve tøjets form og sådan for at se, hvad der klæder mig, og hvad der bestemt ikke klæder mig.

Denne gang er det så H&M, som jeg har bestilt et ‘par’ ting fra. Både pga. af deres tilbud på nylig, fordi jeg manglede en kjole, og fordi de kørte fri fragt – jeg HADER at betale fragt, så hvis jeg kan slippe for det, så griber jeg chancen med det samme.

Jeg har i denne omgang købt: nogle øreringe, en kjole, en buksedragt, et par shorts, et bare culottes (som skal byttes), undertøj (som skal byttes), en morgenkåbe og to nederdele, hvor den ene måske skal byttes – det er en stram sort nederdel, som går til lige over knæene… jeg kan ikke helt bestemme mig.

NB. Jeg vil egentlig lige kort nævne, at jeg generelt er meget træt af H&M’s levering. Jeg fik at vide, at mine varer skulle være kommet den 21, men de er først ankommet her i dag… Det er sket for mig et par gange efterhånden, og det er lidt problematisk, når man skal bruge noget til en bestemt dag.

Forresten har jeg sidste skoledag i dag, så der skal kastes karameller og danses i timevis! God torsdag.

Skrivebordsgrej + en lille update

kontor

kontor

skrivebordsgrej

clips

clips

Først en beskeden bunke notesbøger og nu det her? Man kan vist godt sige, at jeg har en eller anden form for forkærlighed, hvad angår kontorartikler. Jeg har en kæmpe bunke af diverse clips, ringbind, blyanter og tegnestifter. Jeg har igen været på indkøb, hvor jeg har købt to fine (‘æsker’?) til mit skrivebord. I den ene er der plads til opbevaring af alt mit grej, i den anden kan blyanter, viskelæder og clips placeres.

Og hov, så købte jeg vist også en ny lineal, hvilket vil sige, at jeg nu ejer omkring 4-5 stk. – og det er jo egentlig dybt ubrugeligt, da jeg umuligt kan bruge mere end én af gangen. Men når Søstrene Grene har linealer til 15 kr. så slår jeg altså til – specielt hvis de er flotte.

I dag står den igen på gymnastikopvisning for mit vedkommende. Jeg skal afsted klokken 14:30 og er hjemme igen omkring 17:30. Der er desværre kun 2 opvisninger tilbage efter i dag, hvilket er lidt sørgeligt, da jeg har været utrolig glad for mit hold denne sæson.

Ellers er min weekend bare blevet brugt på lektier og en meget, MEGET tiltrængt pause på sofaen. Det er rart, at man lige kan nå at lade op, før man skal gå en helt ny uge i møde.

Rigtig god søndag til dig. Er du ved at være klar på en ny uge?

Når jeg flytter hjemmefra…

Når jeg flytter hjemmefra: jeg drømmer om boligindretning

Sofa fra Unoliving – find udvalg her | Plaid – find her | Gulvtæppe – find her | Ur fra IKEA – find her | Lampe – find her | Puf – find her | Stuebord – find her | Sofapuder – find her

… får jeg garanteret slet ikke råd til at have en lækker lejlighed med fede møbler. Dog er det jo altid yderst dejligt at drømme en smule, og det gør jeg så sandlig lige for tiden. I de sidste par uger har jeg gået lidt og luret på nogle lækre sofaer, en af mine forældre skal snart flytte, så jeg skal snart lave nyt værelse, og jeg har overvejet, om jeg måske skal købe en? Dog skal jeg måske have et ‘lille’ bidrag fra mine forældre, det kan vist godt blive lidt dyrt, hvis man skal ud og have et helt nyt værelse, som jeg jo lidt ønsker mig.

  • Lige for tiden er jeg ret glad for grå, enkle og skandinaviske-designede sofaer, som f.eks. den ovenover (du kan finde et større udvalg af dejlige sofaer, hvis du klikker på linket under billedet).

Heldigvis er der vist lang tid til, at jeg skal flytte hjemmefra, hvilket vist er godt nok. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg vil have det med at have ansvaret over egen bolig… pyhaa – godt at man kun er 15 år gammel.

Er du flyttet hjemmefra? Hvor gammel var du?

Billede - DK (1)

Shop amok – H&M

h&m

Alle varer ovenover er fra H&M

Så skal jeg da lige love for, at det blev hverdag igen! Jeg er heldigvis kommet nogenlunde helskindet igennem min projekt uge – som faktisk har været overraskende udmattende. Efter en tiltrængt weekend, så brugte vi skoledagen i dag på alle fremlæggelserne, så jeg siddet i 7 timer her i dag – og så på arbejde ind til klokken 18 bagefter, det er godt, at min sofa har en masse lækre puder, som man bare kan forsvinde i.

Dagens indlæg skal handle om mit nyeste køb. Jeg er gået hen og blevet en smule ’shopaholic’. Jeg har nemlig lige brugt 890 kr (af mine hårdt tjente penge) i H&M – say what! Dog var det meste tiltrængt: bukser til træning, smykker til min flotte kjole, som jeg købte i december og to varme trøjer til kulden udenfor. Det fedeste ved at handle på H&M er, at man kan bytte alle tingene i butikkerne – det er super smart, for jeg plejer altid at bytte halvdelen af, hvad jeg køber.

Jeg håber, at du har fået en god start på den nye uge. Smut tidligt i seng (det gør jeg i hvert fald), så er du forhåbentlig lidt mere oplagt i morgen!

IPhone 6 – ny mobil

Iphone

iphone 6

iphone4

Så blev det endnu engang weekend, og der skal ske en masse ting de næste par dage. Min storesøster fylder nemlig atten, så der holdes fødselsdag i dag hos min mor og i morgen hos min far. Derfor skal der nok blive en masse at se til.

I torsdags modtog jeg en rigtig lækker sag med posten. Jeg har nemlig fået en ny mobil. Nogle af mine veninder ved måske, at jeg havde verdens langsomste (kan man godt sige det?) og dårligste IPhone 4 – jeg købte den brugt for over to år siden, og der var den endda to år gammel. Så nu var det tid til en ny. Min mor har heldigvis været så sød at sponsorere halvdelen af prisen, så det var ikke helt så meget af min løn, som skulle gives ud. Hun har også været så sød at købe et enormt lækker cover fra DAY.

Vi får gæster allerede her om en halv time, så nu skal jeg vist også til at gøre mig klar… Ellers når jeg det vist ikke.