Sommervibes

sommervibes

Jeg føler mig i øjeblikket lidt splittet omkring det danske sommervejr. Da jeg i går gik ned af strøget inde i Aarhus så var der en tung varme det ene øjeblik med skinnende sol – og det næste kunne man så stå inde i butikkerne og se gaden blive overfyldt af meget hård og kraftig regn… så er det altså også lidt svært at klæde sig efter vejret, hvis man skal rende rundt med regnjakke og shorts.

Alligevel er jeg fyldt med sommerglæde og såkaldte ’sommervibes’. Jeg drømmer om hvide sandstrande og lange aftner i varmt vejr. Hvem gør ikke det lige netop på denne årstid? Heldigvis drager jeg jo snart afsted til Mallorca. Så kan jeg lige få det årlige solskins-fiks, som vist efterhånden er ved at være længe ventet.

Hvad drømmer du om her til sommer?