Solskinsvejr og tordenskyer

solskin og torden

Random billeder – alle fra tumblr

Noget af det sværeste ved at være blogger, er at man skal lære at vælge sine dage med omhu. Jeg havde et indlæg, som skulle have været oppe i mandags, men det blev skrevet i kølvandet på nogle rigtig trælse dage med trælse oplevelser og et knap så godt humør.

Som blogger kan du vælge at dele udelukkende de negative tider. Du kan vælge udelukkende de gode ‘glansbilledstunder’. Eller du kan vælge en god blanding, som får dig til at fremstå mere menneskelig med både gode og dårlige dage – for dem har vi alle sammen engang i mellem.

MEN. Der sker dårlige ting, som man ofte ikke har lyst til at snakke ret meget om. Enten fordi det simpelthen gør for ondt, eller måske fordi man trækker en kæmpe tordensky nedover sig selv, og man kan dermed ende med at gøre det hele meget værre.

Derfor har jeg i dag valgt, at det gode skal fylde størstedelen af indlægget – men du får også et par af de knap så sjove ting med på vejen, for som jeg nævnte før, så oplever vi alle sammen det til tider – altså de lidt mere grå og triste dage = tordenskyerne

Jeg er glad…

1. Fordi jeg har lyst, og fordi jeg kan

2. Fordi jeg er startet på gymnasiet og allerede føler, at jeg har været heldig med en rigtig god klasse

3. Fordi jeg er kommet tilbage til gymnastikken, hvor jeg kan slå mig løs og få tankerne sat på pause

4. Fordi jeg fylder mine dage med ting, som får mig til at smile i stedet for ting, som blot skal overstås hurtigst muligt. Jeg vil leve og ikke længere blot ‘overleve’

5. Fordi vi skal fylde os selv til randen med positive tanker, flere smil, mere frisk luft og en hulens masse kærlighed

Det mindre sjove…

Har jeg slet ikke tid til at fokusere på – eller jo… men jeg vælger at lade være, fordi det ikke skal fylde helt så meget som alle overstående ting. Men der var for nylig en meget vigtig person i mit liv, som jeg har sagt farvel til – bare rolig, der har heldigvis ikke været noget dødsfald – så slemt er det ikke!

Det mindre sjove kan også være lektierne, som allerede nu kommer i store mængder – altså helt ærlig, klokken er 22:17, da jeg sidder og skriver dette indlæg, jeg har kun lige nået at læse dansk til i morgen (i dag). Men jeg ser positivt på det. Det er positiv at lære nye ting – og så er det faktisk også ret spænende, hvis jeg skal indrømme det!

Jeg håber, at du får en dejlig dag fyldt med optimisme. Jeg har i hvert fald forsøgt at skubbe dig i den retning!

Sommervibes

sommervibes

Jeg føler mig i øjeblikket lidt splittet omkring det danske sommervejr. Da jeg i går gik ned af strøget inde i Aarhus så var der en tung varme det ene øjeblik med skinnende sol – og det næste kunne man så stå inde i butikkerne og se gaden blive overfyldt af meget hård og kraftig regn… så er det altså også lidt svært at klæde sig efter vejret, hvis man skal rende rundt med regnjakke og shorts.

Alligevel er jeg fyldt med sommerglæde og såkaldte ’sommervibes’. Jeg drømmer om hvide sandstrande og lange aftner i varmt vejr. Hvem gør ikke det lige netop på denne årstid? Heldigvis drager jeg jo snart afsted til Mallorca. Så kan jeg lige få det årlige solskins-fiks, som vist efterhånden er ved at være længe ventet.

Hvad drømmer du om her til sommer?

5 grunde til at jeg ikke længere spiser kød

green-kitchen-stories

Billedet er fra Green Kitchen Stories

Hvis jeg skulle begynde at fortælle, hvor mange gange forskellige folk har stillet spørgsmålet: ”Hvorfor spiser du ikke kød?”, så ville vi nok have kunnet sidde her ved dagens indlæg meget længe i dag.

Det er nemlig ét af de spørgsmål, som folk oftest stiller, når de finder ud af, at jeg ikke spiser kød. Med kød mener jeg alt med ben – til dels kylling –. Og jeg kan godt forstå, at folk spørger. For det er også mærkeligt, at jeg i en verden, hvor kød ses som en helt naturlig ting, vælger at sige nej til det. Så her vil jeg give dig mine 5 grunde til, at jeg ikke længere spiser kød.

Det skal lige siges, at jeg ikke har noget som helst i mod folk, som vælger at inddrage kød i deres kost! Man skal finde det, som fungerer for en selv.

 

ADVARSEL! Der venter et rigtig langt indlæg forude, men hvis du har mod på det, så læs endelig videre.                          Continue Reading

Hvorfor vi ikke bare skal lade tingene gå, når de ikke går

hvorfor vi ikke

Billede fra Tumblr – HER

Her på bloggen har jeg tit brugt Ugens Tanker til at snakke/skrive om nogle emner, som jeg har fundet relevante. Det har ofte været emner, som har vedrørt noget på givende tidspunkt i mit liv. Denne ‘lille’ serie har givet mig en mulighed for at være mere sårbar end jeg ellers er på bloggen – selvom jeg selvfølgelig sjældent snakker om dybt personlige og private sager. Faktisk er det ofte nogle af disse indlæg, som har vakt størst opmærksomhed hos jer. Det er altid rart, at der er nogle, som læser med, selvom emnerne nogle gange godt kan blive lidt for filosofiske.

I dag vil jeg gerne have lov til at skrive lidt om, hvorfor vi ikke bare skal lade tingene gå, når de ikke går. Hvis den sætning lyder lidt snørklet for dig, så vil jeg hjælpe dig med at forstå det gennem indlægget i dag. Igen er det vigtigt at pointere, at jeg kun gør brug af egne erfaringer og synspunkter. Hvis du er uenig, så vis det endelig i en kommentar!

Det skal lige siges, at indlægget er rigtig langt, så hvis du vil læse mere (og du er på bloggens forside), skal du lige klikke videre her nedenunder.

Continue Reading

Ugens tanker: 16 ting jeg har lært

16 årDet er vist efterhånden ved at være et meget kendt ordsprog, at man bliver klogere med alderen? Man lære selvfølgelig en masse ting af at vokse op. Du lærer af dine fejl og dine sejre. Men jeg tænker ikke, at man nødvendigvis bliver dummere jo yngre man er?

I dag skal det handle om 16 ting, som jeg har lært i løbet af mit 16 årige liv. Stort set alle punkterne ovenover er ting, som jeg har lært i forskellige situationer. Jeg har måske lært nogle af dem på den hårde måde, eller måske har jeg lært dem lidt på afstand – men det lader vi blive til en anden gang.

En lille reminder

Det vigtigste i dag er, at jeg vil have dig til at tænke over, hvad du har lært i den tid, som du har tilbragt her på jorden. Det lyder alt for stort og filosofisk når jeg siger det, men nogle gange er det bare super, super vigtigt, at du egentlig tænker over, hvor meget du egentlig har lært, og hvor stærk du er!

Jeg opfordrer dig til at læse mine 16 ting igennem, tænk over, om der måske er noget, som du kan relatere til? Ellers håber jeg, at du kan lære en smule af mine ord – selvom jeg jo ‘kun’ er seksten.

Kort update

Jeg vil også kort bruge dagens indlæg til at snakke kort om min fødselsdag i går. Jeg havde en super dejlig aften med en del af min familie, samt min kæreste – som endnu engang kom langvejs fra. Ellers har nyder jeg blot weekenden, der er ikke andet på programmet end en opvisning i morgen tidlig.

Hvad har du lært?