Ugens tanker: at gå sine egne veje

DSC_0270 (2)

Selvom vi står lige midt i en julemåned, så kommer dagens indlæg ikke til at handle om gaver, flæskesteg eller julemænd. Derimod vil jeg tage en omgang af ‘Ugens Tanker’ op igen, for at samle lidt op på alle de tanker, som jeg har gået med – siden sidste gang denne type indlæg viste sig på bloggen.

I dag skal det handle om at gå sine egne veje. For mig er det en meget vigtig overskrift, da jeg står midt i mit sidste år af folkeskolen og snart skal skilles fra alle mine trygge/kendte rammer og venner. Dog kan indlægget sagtens have betydning for dig, selvom du måske ikke lige står i samme situationen. Det er nemlig altid relevant at skulle gå sine egne veje.

Jeg har prøvet på at gøre det kort i dag.

At følge alle de andre

Jeg ser i øjeblikket rigtig, rigtig mange af mine venner, veninder og klassekammerater, som vælger gymnasiet, fordi det gør ‘alle de andre’. Fair nok. Mennesker er født som folkdyr, det ligger i vores natur at følge mennesker. Men det er bare så ærgerligt, at vores venner skal have indflydelse på de næste 2, 3, 4 år af vores liv. Selvfølgelig er det fedt, at man kan være det samme sted, som alle de andre. Men der er jo også nye venner at få, hvis du vælger noget helt andet?

Jeg kan godt forstå, at der er nogle personer, som vælger det de andre gør, fordi det er ‘nemmere’. Det kan måske virke ‘nemmere’ at tage på gymnasiet, for så har du dine gamle trygge rammer – og du har yderligere tre år til at beslutte, hvad du vil bagefter. Men husk, at hvis du brænder for noget andet, så er det måske der, du skal være modig og tage en anden vej?

At følge sit hjerte

Hvilken kliché jeg dog tillader mig at bruge her. Men det er rigtigt. Følg det, som du brænder for. Jeg har selv tidligere været alt for dårlig til dette, og jeg er det nok egentlig også stadigvæk – jeg drømte f.eks. om at blive designer næsten hele min barndom, men alligevel vælger jeg nu en HHX.

Det er bare så vigtigt, at du har dig selv med, når du træffer beslutninger i livet. Du skal gøre, hvad du har lyst til, selvom alle de venner måske vælger noget andet. Har du lyst til at være skuespiller? Fedt! Grib da chancen – nogen skal jo være det, så hvorfor skulle det ikke være dig?

Hvordan gør man så lige det?

Jeg forstår godt, at det kan være frustrerende, at man skal følge sig hjerte. For hvor er det egentlig lige, at det vil hen? Jeg plejer ofte, at forestille mig, hvordan mit liv ville være, hvis jeg tog forskellige beslutninger. Hvordan ville jeg have det. Ville jeg være glad? Ville jeg kunne leve i det resten af mit liv?

Ellers virker det næsten altid, hvis du slår plat og krone om det – så ved du nemlig, hvilket udfald du håber mest på, når mønten er i luften.

Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker, så vil du ikke smide en kommentar – så skal jeg nok svare!

Lige i øjeblikket

study

studyblr

studying

Der sker rigtig meget for tiden, og jeg har rigtig travlt – næsten hele tiden. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, og så er jeg ualmindelig dårlig til at sige nej, så jeg ender næsten altid med en fyldt kalender.

Lige i øjeblikket sidder jeg hjemme på stuegulvet, og her har jeg plantet mine papir, lektier og en lærerbog om psykiatri. Det, at jeg læser psykiatri, har fået Anne-Sofie til at kalde mig en unormal-nørd, men det er jeg efterhånden blevet vant til, her hentyder jeg bl.a. til min søster, som ofte kalder mig nørdet.

Lige i øjeblikket er jeg også ved at overveje efterskole. Planen var ellers, at jeg skulle gå i 9. på min nuværende skole og så ellers direkte på HHX. Men på det seneste er jeg begyndt at overveje efterskole i 9.? Ved ikke om I har nogle gode råd?

Så er det også snart ved at være tid til, at jeg kører til Berlin med Anne-Sofie og hendes forældre. Det er den 4-7. juni, så der kommer forhåbentlig en masse fede billeder på bloggen, når jeg vender hjem igen.

At drømme om fremtiden

organiseret shit

Jeg er udpræget ordensmenneske og kontrol-freak. I hvert fald når det kommer til, at organisere mit liv. Jeg kan lige så godt sige det, som det er; jeg elsker at have styr på tingene. Jeg elsker at gå i seng kl 21:30 og vågne præcis kl. 6:30 dagen efter. Jeg elsker, at spise min afmålte morgenmad præcis kl. 6:55. Jeg elsker, at skrive mine opgaver ind i min propfyldte kalender. Jeg gør en dyd ud af at mine ting, tanker og ideer står i systemer og at alting har sin plads. Jeg ved også godt, at det umuligt kan være sundt.

I dag vil jeg godt snakke lidt om fremtidsplaner og drømme. Det bliver et langt indlæg, og noget mere personligt indlæg, så bær lige over med mig.

Fremtidsplaner:

Jeg er vokset op i en familie, hvor man bliver motiveret og opfordret til at følge sine drømme. Min søster og jeg har altid fået at vide, at vi kan gøre lige hvad vi vil. Jeg ved nogenlunde hvad jeg skal efter 9. Jeg skal på HHX i 3 år og have en studentereksamen, hvorefter jeg gerne vil til Amsterdam eller USA og være au pair, mens jeg studerer der. Efter det kommer jeg tilbage til Danmark, og har forhåbentlig et højt nok snit til at komme ind på CBS. Det er planen ind til videre. Jeg er kun 20% sikker på at den holder, men det er også okay. For jeg tror på skæbnen, og jeg tror på at fremtiden ikke kan planlægges fuldt ud. Man kan ikke forbedrede sig på hvad dagen i morgen vil bringe.

At vælge det rigtige:

Nu hvor jeg jo snart skal i 9. klasse, så skal jeg jo også til snart at vælge uddannelse. Det er svært, når man står som 15 årig med alle mulighederne åbne, man skal bare vælge, og så skal man stå fast. Men man skal ikke bare vælge en uddannelse, man skal faktisk vælge sin fremtid. Men skal vælge, hvad man vil arbejde som, når man bliver voksen. Og det er et stort valg, og et stort ansvar. Jeg er bange for at vælge forkert, det ved jeg at 95% af alle mine venner også er. Det er lidt den der frygt for at fejle. For at man vælger forkert, og så skal man pludselig til at vælge om. Jeg har på ingen måde fordomme over for dem, som vælge om. Det er blot, mine krav og forventninger til mig selv.

Men jeg har også lært noget; Jeg har lært at vi er heldige. Danske unge har mulighed for at vælge lige præcis hvad de vil. Det er et privilegium, som mange unge rundt omkring i verden ikke har adgang til. Og vi skal være glade for at vi har den luksus.

Og så lad os tage den med ro. Lad os lave nogle fejl mens vi er unge, og lad os leve. Vi har jo alligevel hele livet foran os.

Ved du hvad du skal efter folkeskolen?

Brobygning

Brobygning

OBS! Billedet er ikke mit!

Jeg føler det er evigheder siden jeg sidst har skrevet. Og igen, igen må jeg desværre bare erkende at jeg simpelthen har lidt for travlt. Jeg har så svært ved at sige nej, så jeg ender altid med at påtage mig 117 forskellige opgaver, på én gang. Dog håber jeg inderligt, at jeg snart bliver bedre til at prioritere og organisere min tid bedst mulig. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at skrive på bloggen, og elsker at få mulighed for at vise jer lige hvad jeg har lyst til.

Det blev lige en lidt lang intro. I denne uge er jeg på brobygning – eller introkurser, som det nu så fancy hedder. Jeg skal være på Aarhus Tech her mandag – tirsdag og HHX onsdag – fredag. Jeg synes brobygning er en super fed mulighed for at få snuset lidt til de forskellige muligheder efter 9. Jeg er stadig meget i tvivl om jeg skal på efterskole i 10. eller om jeg bare skal gå direkte til uddannelse. Jeg ender nok med at tage direkte på HHX, for jeg føler mig egentlig allerede klar nu.

Jeg ved ikke om det på nogen måde kunne være interessant, men hvis I synes, så kan jeg jo skrive om mine fremtids-mål engang?

:||English recap: This week i’m on ‘brobygning’. This means that i’m trying out two different educations for a week. I chose Aarhus Tech(media production) and HHX(A higher education in finance and trading) I don’t know if it would be exciting, but i’m considering making a post about my future plans?

bloglovin