Ugens tanker: om at lære at slå kolbøtter

at lære noget nyt

Det er snart ved at være ét år siden, at jeg begyndte på Juniorholdet i Aarhus. Til jer, som ikke ved det, så har jeg gået til rytmegymnastik i snart 8 år. Jeg har altid været meget bestemt, og hvis jeg først har fået sat mig op efter noget, så vil jeg gennemføre det. Ligegyldig hvor mange grænser jeg skal have overtrådt.

Indlægget i dag kommer til at handle lidt om mine tanker omkring viljestyrke, og det at krydse nogle personlige grænser engang i mellem. Indlægget er langt, så det er i orden at springe det over eller bare skimme det igennem.

Jeg har altid været meget bange for at slå kolbøtter, stå på hænder og i det hele taget bare have hovedet nedad. Det er ikke fordi, at jeg har været bare en lille smule bange, jeg har haft seriøse angst-situationer omkring det. Sidste år skulle vi så slå en baglænskolbøtte og stå på hænder til nogle af vores serier i gymnastik. Jeg blev øjeblikkelig rædselsslagen og kunne ikke tænke på andet, end at det ville gå totalt galt, og jeg ville blive en fiasko. Men jeg satte alligevel et mål; jeg ville slå en baglæns kolbøtte inden vores opvisninger i foråret.

Jeg øvede mig flere gange hjemme på stuegulvet med yoga-måtter og puder, mens min mor skulle holde om mig, når jeg skulle slå en kolbøtte. Jeg rystede og var lige ved at græde hver eneste gang, selvom jeg sjældent kom længere end at have panden mod måtten. Men én dag, så gjorde jeg det bare. Jeg ville, så jeg gjorde det. Det minder lidt om dengang, hvor jeg skulle have kontaktlinser og sad i halvanden time hos en dame, som skulle hjælpe mig med at tage dem på og af. Min mor blev sindssyg, men jeg ville lære det.

Indlægget i dag skal ikke handle om, hvor vidt man kan slå kolbøtter eller ej… det skal handle om viljestyrken til at gennemføre sine mål. Det lyder garanteret overvældende, når det kommer fra en 15 årig pige, som ikke engang er færdig med folkeskolen. Men jeg ved, at viljestyrke er noget, som alle kender til, og I kan allesammen relatere til det!

Viljestyrke når man er ung

Jeg vil gerne have lov til at tage emnet om viljestyrke op, for det er nemlig en egenskab, som vi er utrolig dårlig til at rose hinanden for at have. Et eksempel kan f.eks. være at have viljestyrke i skolen, og at man gerne vil have gode karakter. Din lærer værdsætter måske din ihærdighed, men jeg tror, at størstedelen af dine klassekammerater vil kigge lidt underligt på dig og tænke; HA! Sikke en stræber!

Jeg synes, at unge mennesker i dag besidder for lidt viljestyrke. Vi følger egentlig bare lidt de andre, og gør det samme som de gør. Vi køber de samme telefoner, går i det samme tøj, siger de samme ting og hører ofte den samme slags musik. Det er svært at finde viljen til at være anderledes, når man er ung. Eller finde styrken til at sige, hvad man vil være, når man bliver voksen. Det er svært at finde styrken til at råbe højt og sige, hvad man har på hjerte, for alt for tit kigger de andre underligt efter én… fordi man tør, når ingen andre gør.

Om at turde og krydse sine grænser

Viljestyrke kræver ikke kun vilje – eller for den sags skyld styrke – det kræver også mod. For ofte går vores viljestyrke imod andre, og det får andre til at kigge lidt underligt, fordi man måske skiller sig ud. Der findes selvfølgelig mange forskellige former for viljestyrke. Jeg tvivler f.eks. på, at nogen ser ned på mig, fordi jeg bare vil lære at slå den der skide kolbøtte.

En anden ting er at turde. Det er en rigtig vigtig egenskab, for du lever kun én gang – og ja, jeg har godt opfanget, at det virker som et dårlig kliché citat til en t-shirt fra H&M, men det er (nu vil jeg ikke bande, men) godt nok vigtigt! Vi er tit så optaget af, hvad andre synes om os, at vi helt glemmer, hvad vi synes om os selv. Den tager vi lige igen; vi glemmer alt for ofte, hvad vi synes om os selv – den synes jeg lige, at du skal tage op i spejlet, når du nu engang befinder dig der igen! 

Jeg tror på, at man bliver et stærkere menneske, ved at udfordre sig selv, og slå sig lidt løs engang i mellem. Det er vigtigt, at vi ikke lader andre sætte os i bås og give os et klistermærke direkte i panden. Lad ikke nogen stemple dig som nørd, fordi du elsker matematik. Eller som sportsfreak, fordi du spiller fodbold 5 dage om ugen. Jeg forsøger så vidt mulig, at gøre mindst én ting om måneden, som enten engang gjorde mig glad, udfordrer mig eller får mig til at krydse nogle af mine grænser. Lov mig, at du en dag vil prøve det samme..!

Jeg er godt klar over, at det måske er de færreste, som er noget helt herned, men det er også okay. Indlægget er egentlig også mest for min egen skyld, for at komme ud med nogle af de tanker, som jeg har brug for at skrive om. Jeg har prøvet at gøre det kort, så det ikke tager så forfærdelig lang tid, hvis man skulle være interesseret i at læse det hele. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *