Ugens tanker: sandheden om tid

tumblr_onmg86OVQN1ubaef3o1_540

Generelt kan man sige, at tid er sjov ting. Tiden går. Om vi vil det eller ej, så er vi underlagt et genetisk – og fysisk – timeglas, som hver dag bevæger sig tættere og tættere på, hvad man kunne kalde ‘enden’. Vi er underlagt noget, som ikke kan ændres, ligemeget hvor meget vi ville ønske, at vi kunne. Vi kan lege med tiden – eller i hvert fald med vores opfattelse af dens forbipassen. Vi kan gøre den langsommere ved at kede os. Vi kan spole hurtigt gennem tiden, når vi nyder nuet. Men vi kan ikke sætte tiden på pause.

Hvilket nok egentlig også er noget, som jeg efterhånden er ved at indse – at tiden ikke kan sættes på pause. Og ikke nok med det, så er der heller ikke en jordlig mulighed for, at vi nogensinde kan få noget tid igen, når den først er gået, kan intet fremkalde den igen

Hvorfor noget så basalt kan være så skræmmende

Du og jeg ved begge to, at ingen af os skal leve for evigt. Vi ved alle sammen, at livet er givet til os med en stram deadline kaldet døden, og jeg vil ikke lyve for dig – ligenu er du rent faktisk i gang med at dø! Og det er ikke for at være deprimerende, men mere for at motivere dig.

Det skal motiverer dig til at bruge tiden bedre, mere fornuftigt, mere som du gerne vil have det. Skide være med, hvad de andre tænker. Der vil altid være nogen, som er uenige i den måde, du bruger din tid på. Nogle vil mene, at du arbejder for meget, nogle mener du fester for meget, drikker for meget, elsker for meget eller sover for meget.

Men tiden i sig selv er egentlig ikke skræmmende, den er ganske smuk, fordi vi lærer så meget af den. Det, der gør den skræmmende, er udløbsdatoen, som vi heldigvis ikke kender, men ved kommer. Skræmmende, fordi ingen af os ved, hvornår og hvordan vores tid ender. Og skræmmende, fordi vi aldrig bliver børn igen, teenagerer eller studerende, når først tiden er ovre.

Sandheden om tid

Egentlig står det hele meget implicit skrevet til dig ovenover, men blot så budskabet når igennem, vil jeg uddybe en smule.

Målet med dette indlæg er sådan set ikke at fortælle dig, at tiden går – for det ved vi jo alle sammen godt. Derimod vil jeg fortælle dig, at tiden pludselig sætter farten op med 120 km i timen. En eller anden dag sker det, at tiden virker ustandselig, som når du f.eks. har været begravet i lektier 24/7, eller når du har aftaler til højre og venstre hver eneste dag. Jeg har mistet tidsfornemmelsen, og pludselig er der gået et halvt år – uden jeg har nået at få set mig om.

Der er gået et halvt år, hvor jeg ikke har fået skrevet, taget billeder, tegnet – eller på nogen anden måde været udpræget kreativ – hvilket er super ærgerligt, når du som læser f.eks. godt ved, hvor meget jeg tidligere har haft brug for disse ting.

Jeg ved ikke, hvor tiden tager os hen. Måske tager den bloggen væk, eller måske hjælper den mig med at holde bloggen igang? Jeg kan intet love, for man kan ikke forudse tiden – eller ændre den.

Jeg håber, at du har en rigtig dejlig dag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *