Weekendshygge + en ny kogebog

mit kokkeri4mit kokkeri collagemit kokkeri3

mit kokkeri2

Så er vi på vej mod weekenden, og det er i den grad tiltrængt! I øjeblikket sidder jeg hjemme i køkkenet hos min far, der er lækker mad i ovnen, og vi hører ét af mine yndlingsbands – Outlandish. Det kan vist kun være starten på en perfekt weekend med masser af hygge og afslapning – hvilket jo er lidt af en sjældenhed for mig.

I aften får vi besøg af min søster og hendes kæreste, de kommer til spisning. Så skal der ses lidt vild med dans, planlægges blogindlæg og hygges under et lunt tæppe. I løbet af fredagen går jeg fra totalt top-tunet-travl-med-alt-for-mange-bolde-i-luften-skole elev til jeg-skal-bare-bruge-dagen-under-et-tæppe-hvor-ingen-kan-finde-mig-typen. Det er en forvandling, som sjældent sker, men det er nu alligevel fantastisk, når det sker.

Mit kokkeri

Jeg har efterhånden samlet mig et par stykker kogebøger, som er helt mine egne – hvilket af en eller anden grund betyder meget for mig. Min nyeste tilføjelse er kogebogen Mit kokkeri. Faktisk, så bruges kogebogen ofte i madlavningsundervisning i folkeskolen – eller hvad det nu hedder nu om dage -, men den kan helt klart også bruges derhjemme. Der er en masse lækre, nemme, sunde og faktisk også vegetariske opskrifter. Billederne er enormt flotte, og alle retterne kan få dig til at blive sulten på nul komma fem. Hvilket er præcis den egenskab, som alle kogebøger burde have!

Der er forresten også en meget fin hjemmeside, som hører til bogen. Tjek den ud HER, , hvis du er interesseret!

Du må nyde weekenden derude!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *